jajob.dk

Content Creator søges til SINNERUP’s marketingafdeling

Sinnerup Aalborg · SINNERUP / CRÉTON · CVR 67430611

Apply on company site ↗
Location
8600 Silkeborg
Posted
3 weeks ago
Application deadline
31 October 2026
Employment
Full-time
Category
Sales & marketing
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Jobnet

Content Creator søges til SINNERUP’s marketingafdeling

Til vores marketingafdeling søger vi en kreativ kollega, som kan give vores produkter liv på skærmen - og som brænder for at skabe stærke videoer og produktbilleder, der inspirerer.

Livsstil, kvalitet og design. Det er hjertet i Sinnerup og har været det siden Poul Sinnerup åbnede sin første butik i Holstebro i 1971. Selvom det er mere end 55 år siden de første forventningsfulde kunder trådte ind i butikken, er konceptet det samme som dengang. Vi ønsker at inspirere vores kunder med design og kvalitet, der kan anvendes i alles boliger.

 

SINNERUP er på en spændende vækstrejse med en solid repræsentation på det danske marked. Du vil blive en del af et spændende og dynamisk hus, hvor du sammen med vores marketing- og SoMe-team arbejder dedikeret for at drive den positive brandudvikling. Vi fremmer et energisk og inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi arbejder som et team og hjælper hinanden med hverdagens udfordringer.

 

JOBBET BESTÅR BL.A. I AT:

  • Udvikle idéer til, optage og redigere videoer til vores YouTube-kanal, heriblandt produktpræsentationer, inspiration og guides
  • Planlægge og eksekvere produktfotografering til webshop, kampagner og sociale medier
  • Tilpasse video og billeder til forskellige kanaler og formater, herunder reels og korte videoformater
  • Støtte vores SoMe-team med koordinering af indholdsplaner, deadlines og leverancer
  • Holde styr på billed- og videoarkivet, så materialet er let at finde og genbruge

 

ROLLEN VIL PASSE GODT TIL DIG, HVIS:

  • Du har flair for visuel storytelling og et skarpt øje for æstetik, lys og komposition
  • Du har erfaring med videoproduktion fra idé til færdig video - gerne til YouTube
  • Du har solid erfaring med produktfotografering, kamera og lys
  • Du mestrer Capture One samt Photoshop til billeder og CapCut til video
  • Du arbejder effektivt og struktureret og kan holde mange bolde i luften
  • Du tager ejerskab over dine opgaver og samtidig er en teamplayer
  • Du har fingeren på pulsen med trends på YouTube og de sociale medier
  • Du er stærk på kommunikation på både dansk og engelsk
  • Du har interesse for livsstil, bolig og design

ØVRIGT:

  • Arbejdssted: SINNERUP’s hovedkontor i Virklund ved Silkeborg
  • Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer
  • Løn er efter kvalifikationer
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

 

Vi kalder løbende til samtale og ansætter, så snart vi har det rette match. Upload venligst din ansøgning med billede og eventuelle referencer - vedlæg også gerne et link til din portfolio med eksempler på både video og produktfoto. Vi modtager kun ansøgninger sendt via vores ansøgningssystem nedenfor.

https://app.jobmatchprofile.com/egpkrd/sinnerup/hhg6se/content-creator

Har du spørgsmål, kan du kontakte Tanja Bejstrup på tbe@sinnerup.com 


Vi ser frem til at høre fra dig.

This job ad from Sinnerup Aalborg was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Sinnerup Aalborg? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Sinnerup Aalborg