jajob.dk

Pædagog til Hesselagergård – Vil du være den bæredygtige voksen for unge med komplekse traumer?

Opholdssteder.dk ApS · CVR 38475584

Apply on company site ↗
Location
5500 Middelfart
Posted
4 weeks ago
Application deadline
18 November 2026
Employment
Full-time
Category
Childcare & social work
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Jobnet

Om Hesselagergård og vores faglige ambitioner

Hesselagergård er et socialpædagogisk børne- og ungehjem i naturskønne Strib nord for Middelfart. Vi tilbyder ophold for børn og unge mellem 10 og 18 år, med mulighed for efterværn (eller §107) op til 22 år. Vi står i en spændende udviklingsfase hvor vi skærper vores faglige profil og den fælles kultur. Vi leder derfor efter en engageret pædagog, der vil være med til at drive den udvikling.

Målgruppen og din kerneopgave

Vores unge har ofte massive omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser og diagnoser som ADHD med i bagagen. Deres historie betyder, at de ofte benytter uhensigtsmæssige mestringsstrategier, herunder udadreagerende adfærd og komplekse sociale grænseoverskridende adfærd.

Du bliver et vigtigt anker i de unges liv. Din opgave er at være den troværdige voksen, der bevarer roen og overblikket, når hverdagen brænder på, og de unge er i affekt. Vi straffer ikke adfærd, men arbejder professionelt og nysgerrigt med at forstå intentionen bag den.

Vores metoder i praksis (Fra teori til hverdag)

Vi arbejder ikke kun med metoder på papiret. Du bliver en del af en hverdag, hvor vi aktivt benytter:

  • Mentalisering & Relationspædagogik: Vi bærer altid ansvaret for relationen. Selvom de unge i utryghed forsøger at skubbe os væk, træder vi proaktivt frem som en stabil og sikker base.

  • KAT-kassen: Det kan hjælpe de unge med at sætte ord og "temperatur" på svære følelser, uden at samtalen bliver konfronterende.

  • Social færdighedstræning: Vi træner grænsesætning og aflæsning af sociale signaler direkte i hverdagens små øjeblikke – altid funderet i Low Arousal.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog (eller har relevant erfaring og er indstillet på at påbegynde efteruddannelse inden for to år).

  • Tør skrue ned for "voksen-støjen". Du ved, at ægte nærvær nogle gange betyder, at man bare står stille, lytter og skaber et kravsfrit rum for en ung i affekt.

  • Er tydelig, robust og formår at bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer.

  • Har kørekort

  • Er indstillet på at indgå i skiftende vagter (døgn-, aften- og weekendvagter).

Vi tilbyder dig:

  • En fastansættelse på 37 timer om ugen i et stærkt og kollegialt fællesskab.

  • Løbende supervision, faglige temadage og efteruddannelse.

  • En nærværende og lyttende ledelse, der prioriterer faglig sparring og tydelige rammer i hverdagen.

  • En arbejdsplads, hvor du i den grad gør en konkret forskel i de unges liv.

Ansøgning Send din ansøgning og dit CV til Job@opholdssteder.dk, og skriv ”Hesselagergård” i emnefeltet.

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter nærmere aftale. Har du spørgsmål til stillingen, stillingens faglige indhold eller vores målgruppe, er du meget velkommen til at kontakte direktør Søren Frifelt på 29 22 15 35 (hverdage kl. 12.00-15.00).

 

This job ad from Opholdssteder.dk ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Opholdssteder.dk ApS? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Opholdssteder.dk ApS