Erfaren disponent til Export Tyskland søges
LEMAN A/S · CVR 41955619
Trives du med ansvar, hurtige beslutninger og at få trafikken til at gå op?
Disponent til Tyskland
Få ansvar og indflydelse på en stærk trafik
Vil du bruge din erfaring med disponering i et team med stærk faglighed, godt sammenhold og frihed til at tage beslutninger? Hos LEMAN får du ansvar for din egen transportportefølje og mulighed for at præge udviklingen af vores Tysklandstrafik.
Du arbejder med part loads og full loads og bliver en del af en afdeling med 18 kompetente kolleger. Heraf arbejder seks disponenter med Tyskland. Vi samarbejder på tværs, deler kunder og biler og hjælper hinanden, når dagen kræver en ekstra indsats.
Afdelingen har været i positiv udvikling gennem de seneste år. Du får en central rolle i at fortsætte den udvikling og sikre transportløsninger, der skaber værdi for både kunderne og LEMAN.
Din hverdag hos os
Du får ansvar for din egen transportportefølje på Tysklandstrafikken og stor selvstændighed i den daglige disponering. Du er tæt på kunder, vognmænd og kolleger og træffer de beslutninger, der får service, drift og indtjening til at hænge sammen.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Planlægge og disponere part loads og full loads på Tysklandstrafikken
Koordinere med kunder, vognmænd og kolleger på tværs af afdelingen
Sikre god kapacitetsudnyttelse, stabile transporter og punktlige leverancer
Håndtere ændringer og finde løsninger, når planerne bliver udfordret
Bidrage til at udvikle trafikken og forbedre vores arbejdsgange
Du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan opgaverne løses, og udvikle dig fagligt i tæt samarbejde med erfarne kolleger.
Hvad kommer du med
Du har erfaring som disponent inden for vejtransport og trives med at tage ansvar i en hverdag, hvor både overblik og hurtige beslutninger er vigtige.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med disponering – gerne på Tyskland eller et andet nærmarked
Har et godt kommercielt overblik og blik for balancen mellem service og indtjening
Arbejder struktureret og holder styr på detaljerne, også når planerne ændrer sig
Kommunikerer på engelsk med kunder og samarbejdspartnere – tysk er ikke et krav
Bidrager til et godt samarbejde og hjælper dine kolleger, når der er brug for det
Din erfaring behøver ikke være fra præcis samme trafik. Vi er interesserede i at høre, hvordan du kan bidrage med din faglighed og dit engagement.
Selvstændighed med et stærkt team i ryggen
Hos os får du frihed til at løse dine opgaver og kolleger, du kan sparre med. Vi lægger vægt på godt sammenhold, faglig udvikling og på at tage ansvar for både vores egne opgaver og de løsninger, vi skaber sammen.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt kl. 8–16. Transporterne følger dog ikke altid kontortiden, og du skal derfor være indstillet på lejlighedsvis at håndtere opgaver uden for normal arbejdstid for at følge dine transporter til dørs.
Du vil som ansat i LEMAN nyde glæde af:
En attraktiv benefits-pakke: 5 ugers ferie + feriefridage, konkurrencedygtig pensionsordning, sundhedsforsikring og gode frokostordninger
Fleksibilitet i hverdagen: Vi arbejder med tillidsbaserede rammer, hvor du sammen med din leder tilrettelægger en hverdag, der fungerer både for dig og forretningen
Tid til at lade op: Vi giver vores trofaste kolleger mulighed for Sabbatical, når livet kalder på en pause eller nye oplevelser
Udvikling med mening: Vi investerer i din faglige og personlige udvikling
En global hverdag: Du bliver en del af en international logistikorganisation, hvor samarbejdet på tværs af lande er en naturlig del af hverdagen
Et fællesskab, du har lyst til at være en del af: Vi prioriterer samarbejde, trivsel og sociale aktiviteter
Om LEMAN
Vi er en global virksomhed med rødder tilbage til 1900 og en ambition om konstant at udvikle os.
Med mere end 100 års erfaring kombinerer vi stærkt branchekendskab med en moderne, menneskecentreret kultur. Vi er Proudly driven by People.
Samtidig er vi en Right sized partner: store nok til at levere globalt, men små nok til at være nærværende og fleksible.
Hos os får du plads til at tage ansvar, gøre en forskel og du bliver set og hørt.
This job ad from LEMAN A/S was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Apply on company site ↗