jajob.dk

Bioanalytikere søges til Klinisk Biokemisk afdeling på Holbæk Sygehus

Region Sjælland · CVR 29190658

Apply on company site ↗
Location
4300 Holbæk
Posted
9 days ago
Application deadline
5 November 2026
Employment
Full-time
Category
Health & care
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Jobnet

Har du lyst til at have en spændende og begivenhedsrig arbejdsdag på vores akutsygehus?

Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger bioanalytikere til Klinisk Biokemisk afdeling på Holbæk Sygehus pr. 1. januar 2027, eller snarest muligt derefter. Vi søger til 1 fast stilling med fuld vagtforpligtelse og 2 barselsvikariater med begrænset vagtforpligtelse. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Hvem er vi?

Vi er en afdeling med i alt ca. 100 medarbejdere, fordelt på tre geografier. I vores afdeling på Holbæk Sygehus er vi på arbejde på alle tider af døgnet, og nyder vores forskellige vagter, og de varierende og spændende oplevelser, der er på et travlt akutsygehus. Vi har et automatiseret laboratorie med nyt analyseudstyr og et bredt analyserepertoire, og vi leverer årligt ca. 5,5 mio. analysesvar til både sygehuset og de tilhørende praksis.

Hvilke arbejdsopgaver?

Arbejdsdagene er aldrig ens, og opgaverne varierer mellem disse:

  • Prøvetagning og EKG i et af vores prøvetagningsambulatorier
  • Analysearbejde i vores laboratorier
  • Døgnbemandet akutfunktion med prøvetagning, EKG og analysearbejde i vores akutlaboratorie, som er placeret i sygehusets Akutafdeling
  • Prøvetagning og EKG på sygehusets sengeafsnit
  • Deltagelse i afdelingens vagtordning, som rummer noget for enhver smag

Hvad søger vi?

Vi søger kolleger der er uddannet bioanalytiker, har godt styr på deres kompetencer, er glad for patientkontakt, og gerne vil medvirke til at sikre gode patientforløb med fokus på god service og høj kvalitet.

Hvad tilbyder vi?

Til gengæld tilbyder vi engagerede kolleger der sætter pris på samarbejde, humor samt tillid og respekt, en afdeling der har fokus på et godt og positivt arbejdsmiljø, og ikke mindst sørger vi for, at du får en grundig introduktion og oplæring, så du bliver klædt godt på til arbejdsopgaverne.

Klik på Søg jobbet, og vedhæft din ansøgning, dit cv og dit uddannelsesbevis. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er den 5. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

This job ad from Region Sjælland was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Region Sjælland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Region Sjælland