jajob.dk

Sjældent udbudt sygeplejerskestilling på Præstø Plejecenter

Vordingborg Kommune · Center for Ældreliv og Rehabilitering · CVR 29189676

Apply on company site ↗
Location
4720 Præstø
Posted
13 days ago
Application deadline
26 October 2026 · Closes in 5 days
Employment
Full-time
Category
Health & care
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Jobnet
Er du sygeplejerske, og er du lige så vild med MyMedCards, triage og faglig udvikling, som vi er?
Så send os din ansøgning!


Vi er et mindre plejecenter med 39 boliger fordelt på tre afdelinger.
Vi er netop i gang med at implementere ældreloven, herunder etablere små, faste teams og afholde regelmæssige gruppemøder.

Du bliver en del af en mangfoldig personalegruppe med bred erfaring. Nogle har været i huset i mange år og blev uddannet for længe siden. Andre har været elever hos os og er nu nyuddannede, mens en mindre gruppe består af dygtige, ufaglærte medarbejdere. Vi er kolleger i alle aldre.

Vores beboergruppe er ligeledes mangfoldig, dog med en overvægt af beboere med demenssygdomme eller lignende kognitive udfordringer.

Hvad får du hos os?
  • Du bliver én af to sygeplejersker og får et tæt samarbejde med din sygeplejerskekollega.
  • Indflydelse på centrets faglige udvikling.
  • Primært dagvagter, men enkelte aftenvagter må forventes.
  • Fri i weekenderne, men vagter på enkelte helligdage kan forekomme.
  • Indflydelse på din egen vagtplan.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
Som sygeplejerske på Præstø Plejecenter vil du bl.a. varetage følgende opgaver:
  • Facilitere triage morgen og eftermiddag.
  • Dagligt deltage i plejen af 2-3 beboere.
  • Varetage journalføring og journalgennemgang i Nexus.
  • Deltage i stuegang med vores huslæge.
  • Oplære og sparre med kolleger på tværs af vagtlag med udgangspunkt i procedurerne i MyGuides og MySkills.
  • Varetage pårørendekontakt.
  • Håndtere komplekse og akutte sygeplejefaglige opgaver.
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med terapeuter og øvrige relevante faggrupper.
Vi ønsker os, at du:
  • Er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation.
  • Gerne har nogle års erfaring, men du må også meget gerne være nyuddannet.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Er god til at skabe struktur og bevare roen og overblikket.
  • Brænder for at lære fra dig og understøtte den fælles faglige udvikling.
  • Er tydelig i din kommunikation.
  • Har en positiv indstilling og ser løsninger frem for problemer.
  • Ønsker at arbejde 28-32 timer om ugen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 26.10.26.

Du er velkommen til at kontakte Lea Vestergren, hvis du vil høre mere om stillingen på tlf. 55 36 31 15.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

This job ad from Vordingborg Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Vordingborg Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Vordingborg Kommune