Administrativ HR Partner til Personale-huset
Personale-huset ApS · CVR 44805480
Bliv en del af et team, der brænder for mennesker og gode relationer
Hos Personale-huset søger vi en administrativ HR Partner til en nøglefunktion i vores team. Du bliver bindeleddet mellem salg, kandidater og kunder og får en central rolle i at få hverdagen til at hænge sammen.
Vi brænder for at skabe gode match mellem mennesker og virksomheder og lægger vægt på nærvær, tillid og ordentlighed i vores samarbejde. Det bliver du en vigtig del af.
Stillingen er til dig, der trives med ansvar, varierede opgaver og en bred kontaktflade. Du har styr på administrationen og møder samtidig mennesker med nærvær og godt humør – både i telefonen og når de kommer ind ad døren.
Klargøring til løn og fakturering er en central del af dine opgaver
Du får ansvar for at registrere, kontrollere og følge op på timesedler, så de er korrekte og klar til lønkørsel hver 14. dag. Vi anvender Intect til løn, og du får en vigtig rolle i at sikre, at løngrundlaget er korrekt og klar til tiden. Din sans for detaljer og evne til at overholde deadlines er derfor afgørende for, at vores medarbejdere får den rigtige løn til tiden.
Dine øvrige opgaver omfatter:
Løbende kontakt med medarbejdere, kandidater og kunder.
Oprettelse og opdatering af kandidatoplysninger i vores kandidatdatabase PeopleTrust.
Search af kandidater samt interviews.
Oprettelse og offentliggørelse af stillingsannoncer på Jobnet, LinkedIn og Facebook.
Løbende opdatering af vores hjemmeside som er lavet i WIX
Administrativ støtte til salg og rekruttering.
Hvem er du?
Du har en stærk detalje orienteret administrativ profil og arbejder struktureret og selvstændigt. Du følger opgaverne til dørs og bevarer overblikket, også når telefonen ringer, og dagens plan ændrer sig.
Vi forestiller os, at du:
Er imødekommende og god til at skabe tillid hos både medarbejdere og kunder.
Er fortrolig med IT og hurtigt sætter dig ind i nye systemer.
Har lyst til at bidrage til vores digitale udvikling og smartere arbejdsgange.
Taler og skriver sikkert på både dansk og engelsk.
Vi ser gerne, at du kommer fra vikar- og rekrutteringsbranchen og har kendskab til overenskomster og lønrelateret administration. Erfaring med PeopleTrust og Intect er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du tager ansvar, har lyst til at lære og trives i en rolle, hvor andre er afhængige af din indsats.
Hos os får du ansvar, fleksibilitet og plads til udvikling
Vi tilbyder en central plads i et mindre team, hvor vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og har kort vej fra idé til handling. Du får mulighed for at præge dine opgaver og være med til at udvikle vores administrative og digitale arbejdsgange.
Vi tilbyder desuden:
En god løn samt sundhedsforsikring. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage samt løbende faglig og personlig udvikling.
Din nye arbejdsplads bliver i vores præsentable, nyistandsatte lokaler på hyggelige Mosede Havn i Greve. Her får du dit eget lukkede kontor – og havnemiljøet lige udenfor.
Skal du være vores nye kollega? - Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og holder samtaler løbende.
Send din ansøgning og dit CV og fortæl os gerne, hvad du kan bidrage med, og hvorfor du trives i rollen som den, der får detaljerne og samarbejdet til at gå op.
Du søger stillingen direkte ved at trykke på knappen ’Søg stillingen’.
Hvis du har spørgsmål til stillingen udover det som allerede er nævnt, er du velkommen at kontakte rekrutteringsansvarlige Susan på tlf. 44144260
Grundet GDPR accepterer vi ikke ansøgninger via email og du vil derfor ikke komme i betragtning til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
This job ad from Personale-huset ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Apply on company site ↗Recruiting for Personale-huset ApS? Post jobs on jajob.dk for free.