Salgs- og projektkoordinator - BN Skilte A/S
PRO & CO A/S · CVR 25167791
- Location
- Randers
- Posted
- Posted yesterday
- Application deadline
- 15 December 2026
- Danish
- Danish required
- Workplace
- On-site
Vil du tage ansvar for kundeprojekter fra ordre til levering?
For BN Skilte i Randers søger vi en salgs- og projektkoordinator, der kan skabe fremdrift i projekterne og sikre en god oplevelse for kunderne. Du bliver en del af et team med højt tempo, tæt samarbejde og opgaver i mange størrelser – fra en enkelt skilteløsning til større leverancer på tværs af butikker.
Din rolle
I tæt samarbejde med sælgeren og efter indledende dialog, tager du ansvar for projektets videre forløb. Du har løbende kontakt med kunden og koordinerer med produktion og eksterne samarbejdspartnere, så opgaven kommer godt i mål.
Stillingen har base på kontoret i Randers. Kundemøder kan forekomme, men den daglige opgaveløsning foregår primært på kontoret.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
drive kundeprojekter fra ordre til levering – både små, hurtige opgaver og større forløb
være kundens kontaktperson undervejs og følge op på aftaler og fremdrift
koordinere med produktion, sælgere og eksterne samarbejdspartnere
behandle ordrer i ERP-systemet Uniconta
sikre, at kunden får en god oplevelse, og at løsningen leveres som aftalt
Hvem er du?
Du har erfaring med kundekontakt og med at koordinere eller drive opgaver fra start til slut. Du behøver ikke kende skiltebranchen, men du skal kunne tage ejerskab, bevare overblikket og trives med en hverdag, hvor tingene bevæger sig hurtigt.
Vi forestiller os, at du:
arbejder selvstændigt og følger dine opgaver til dørs
kommunikerer klart med både kunder og kolleger
kan lide variationen mellem mindre opgaver og større projekter
er fortrolig med digitale arbejdsværktøjer; erfaring med ERP, Excel eller SharePoint er en fordel
bidrager med energi og godt samarbejde i teamet
Din baggrund kan være forskellig. Det vigtigste er, at du har erfaring at trække på og gerne fra en virksomhed med egen produktion, samt lyst til at tage ansvar for kunder og projekter i praksis.
Det får du hos BN Skilte
Du får en selvstændig rolle hos BN Skilte, der sælger, producerer og monterer indendørs og udendørs skilte. Virksomheden har rødder tilbage til 1962, cirka 65 medarbejdere og afdelinger i Randers og Brøndby. Her bliver du en del af et team, hvor salg, projektstyring og produktion arbejder tæt sammen om at skabe løsninger med fokus på høj kvalitet og langvarige kunderelationer.
Ansøgning og spørgsmål
Rekrutteringen til denne stilling foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, via knappen ”Søg stillingen”.
Samtaler afholdes løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO, se kontakt oplysninger herunder.
BN Skilte sælger, producerer og monterer udendørs og indendørs skilte på et højt fagligt niveau. Virksomheden er førende inden for branchen og servicerer det professionelle skiltemarked i Skandinavien med stor ekspertise inden for projektstyring, design, produktion og montage. Med alle relevante skiltefag i egen produktion har BN Skilte en stor fleksibilitet.
BN Skilte er en stolt og kvalitetsbevidst virksomhed med rødder tilbage i 1962. Siden 1971 har BN Skilte haft base i den nordlige del af Randers, hvor de råder over godt 4.000 m2 fordelt på salg/projektstyring, tegnestue, administration, produktion og montage. Virksomheden har også en afdeling i Brøndby med salg/projektstyring og tegnestue. I dag består BN Skilte af cirka 65 dedikerede medarbejdere.
Se mere på BN - skilte, grafiske løsninger og visuel identitet - BN SKILTE
This job ad from PRO & CO A/S was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Apply on company site ↗Recruiting for PRO & CO A/S? Post jobs on jajob.dk for free.