Landzonemedarbejder til Frederikssund Kommune
Frederikssund Kommune · Byg og Landzone · CVR 29189129
- Location
- 3550 Slangerup
- Posted
- Posted yesterday
- Application deadline
- 15 November 2026
- Employment
- Full-time
- Category
- Academic & research
- Danish
- Danish required
- Workplace
- On-site
Vil du være med til at finde løsninger, der både værner om vores landskaber, natur- og kulturværdier og samtidig giver plads til nye muligheder i vores landzone? Vi står over for mange nye opgaver blandt andet inden for den grønne omstilling. Har du lyst til at blive vores nye kollega? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning.
Jobbet
Landzoneteamet består lige nu af 3 medarbejdere, som arbejder tæt sammen med vores byggesagsteam og de øvrige afdelinger i Centeret for By og Landskab. Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden, deler viden og sammen finder løsninger på spændende og komplekse opgaver. Du får sammen med dine kolleger primært ansvar for sagsbehandling af sager i det åbne land. Kerneopgaven er myndighedsbehandling af landzonesager, hvor du vil skulle vurdere, om e projekt kan realiseres i overensstemmelse med primært planloven og naturbeskyttelsesloven.
Afhængig af dine kompetencer og interesser, vil du få mulighed for at fordybe dig i flere af vores sagsområder og udvikle dig både fagligt og personligt.
Dine primære opgaver vil være
- Landzonesager
- Sager om bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, jord- og stendiger, bade- og bådebroer, skovrejsning, stier i det åbne land samt campingreglementet
- Screening efter lov om miljøvurdering
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant uddannelse inden for fysisk planlægning eller forvaltning af det åbne land. Det kan f.eks. være som landskabsarkitekt, skov- og landskabsingeniør, landinspektør, geolog – eller anden relevant uddannelsesbaggrund
- Vi søger ikke en bestemt uddannelsestitel, men lægger vægt på det samlede match mellem dine faglige kompetencer, interesser og personlige egenskaber
- Har kendskab til plan- og byggelovgivning, herunder landzonebestemmelser
- Kan se dig selv i rollen som myndighed, der træffer afgørelser
- Er god til skriftlig og mundtlig kommunikation
- Trives med samarbejde på tværs af fagområder.
Derudover er det en fordel, hvis du
- Har erfaring med landzone- og byggesagsbehandling
- Har kendskab til naturbeskyttelsesloven, landskabsfredninger og adgangsregler i naturen
- Har kendskab til landskabsanalyse og terrænregulering
- Er fortrolig med relevante IT-systemer – som f.eks. SBSYS og QGIS
- Har erfaring med myndighedsarbejde i en politisk styret organisation
Din kommende arbejdsplads
Byg og landzone sidder samlet på en gang med 2 - 4 mandskontorer og vi holder til på Kongensgade 18 i Slangerup. Der er under 5 minutters gang fra busstationen, hvor der er flere gode forbindelsesmuligheder med offentlig transport. Der er mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage efter aftale. Vi har en rigtig god kantine, hvor du kan købe mad til en overkommelig pris.
Sådan arbejder vi
Hos os hænger faglighed og fællesskab tæt sammen. Vi ser vores forskellige fagligheder og perspektiver som en styrke og arbejder aktivt med at udvikle os – både som kolleger og som afdeling. Vi lægger vægt på at dele viden, lære af hinanden og finde gode løsninger sammen.
Det kommer til udtryk i tre principper:
- Faglighed. Vi er fagligt nysgerrige og deler viden, fordi vi ønsker at levere de bedste løsninger for vores borgere. Det kræver, at vi er opdaterede på viden og spiller hinanden bedre.
- Engagement. Vi er engageret i vores opgaver og hinanden, fordi det sikrer kvaliteten i opgaveløsningen.
- Samarbejde. Vi samarbejder om at lykkes, fordi det skaber bedre løsninger i en foranderlig verden og gør det sjovere at komme på arbejde.
Send os din ansøgning
Stillingen er fast og på fuldtid. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du har lyst til at blive en del af landzoneteamet, så skal vi have din ansøgning senest den 15. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 47.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til os
- Landzonemedarbejder Sofie Amalie Erbs-Maibing, telefon 51 48 45 04
- Centerchef Thomas Klint Martinsen, telefon 23 88 53 78
Frederikssund Kommunes privatlivspolitik
Her kan du læse hvordan Frederikssund Kommune behandler dine personoplysninger, samt få information om dine rettigheder. Hvis du ikke har adgang til at se informationen digitalt, kan du kontakte Borgerservice på telefon 47 35 10 00, som kan printe det til dig eller sende det som fysisk brev.
www.frederikssund.dk/op-personale-loen
This job ad from Frederikssund Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Apply on company site ↗Recruiting for Frederikssund Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.