Anlægsfolk, maskinførere og rørlæggere søges til Norplan Entreprise A/S
Norplan Entreprise A/S · CVR 39712474
Kan du dit håndværk, og går du op i at gøre tingene ordentligt? Hos Norplan Entreprise A/S søger vi flere dygtige kollegaer til vores hold.
Vi har base i Hillerød og udfører primært opgaver i Nordsjælland og Københavnsområdet. Vi arbejder med både mindre opgaver samt fag- og hovedentrepriser inden for kloak, fjernvarme, jordarbejde og belægning.
Arbejdsopgaver
Afhængigt af din erfaring og den stilling, du søger, kommer du blandt andet til at arbejde med:
Jord- og gravearbejde.
Kloak- og rørlægningsarbejde.
Anlægsarbejde i forbindelse med fjernvarme.
Belægning og retablering.
Betjening af entreprenørmaskiner.
Du behøver ikke kunne det hele. Fortæl os, hvad du er god til, og hvilke opgaver du gerne vil arbejde med.
Vi søger dig, der
Har erfaring med anlæg, kloak, fjernvarme, jordarbejde eller belægning.
Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt.
Møder stabilt og samarbejder godt med dine kollegaer.
Har fokus på kvalitet, sikkerhed og orden på pladsen.
Har kørekort B.
Som maskinfører har du erfaring med entreprenørmaskiner og passer godt på materiellet. Du er også klar til at hoppe ned i hullet og hjælpe med det praktiske arbejde, når der er behov for det.
Vi tilbyder
Løn efter kvalifikationer.
Varierende arbejdsopgaver.
Moderne maskiner og ordentligt grej.
Gode kollegaer og en uformel omgangstone.
Mulighed for ansvar og faglig udvikling.
Ansøgning
Send en kort ansøgning og dit CV til naja@norplan.dk. Skriv gerne, hvilken stilling du søger, og fortæl lidt om din erfaring.
Vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse efter aftale.
Norplan Entreprise A/S – en del af Norplan Gruppen
This job ad from Norplan Entreprise A/S was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Apply on company site ↗Recruiting for Norplan Entreprise A/S? Post jobs on jajob.dk for free.