jajob.dk

Miljøsagsbehandler til Teknik og Miljø

Samsø Kommune · CVR 23795515

Apply on company site ↗
Location
8305 Samsø
Posted
Posted yesterday
Application deadline
20 November 2026
Employment
Full-time
Category
Academic & research
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Jobnet
Der er fokus på planområdet på Samsø og vi har brug for en handlingsorienteret planlægger, der kan hjælpe med at planer og projekter realiseres og gør øen til et endnu bedre sted at være.

Der er tale om en nyoprettet stilling fra 2027, med henblik på at styrke fagområdet og understøtte nye initiativer og udviklingen på øen generelt.

Vi søger en engageret, fleksibel og faglig dygtig kollega og kan tilbyde en 37 timers stilling med spændende og varierede arbejdsopgaver.



Om jobbet

Kerneopgaverne i stillingen tilrettelægges efter dine erfaringer og kvalifikationer – og du kan forvente at skulle:

  • Udarbejde lokalplaner i tæt dialog og samarbejde med Samsøs borgere og erhvervsliv.
  • Deltage i den daglige, løbende sagsbehandling, særligt landzoneadministration og tilladelser.
  • Bidrage til den overordnede strategiske planlægning og gerne selv styre dele af planprocesserne i forbindelse med kommuneplanrevision.
  • Aktivt deltage i og bidrage til eksterne EU-projekter, trepartsimplementering i kommuneplan, holistisk vandforvaltning, landsbyfornyelsespuljen mv.
  • Indgå i et lille plan-team, der arbejder med planlægningsopgaver.
  • Arbejde tæt sammen med de øvrige kolleger i Teknik og Miljø, og på tværs i Teknisk forvaltning.


Vi forventer af dig

  • At du kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
  • At du har gode analytiske evner.
  • At du kan formidle i tale og på skrift.
  • At du har en relevant uddannelse eller erfaring på fagområderne.
  • At du har erfaring med planlægning, og gerne viden om borgerinddragelse.
  • At du har erfaring med anvendelse af GIS og grafisk opsætning.
Vi har ikke på forhånd lagt os fast på din uddannelsesbaggrund – vigtigst er det, at du har et godt kendskab til arealplanlægning generelt og en nysgerrighed og interesse for Samsø.



Vi tilbyder dig

  • En vigtig og meningsfuld funktion på Samsø, som vil bidrage væsentligt til planlægningen og de fysiske rammer på øen
  • Stor fleksibilitet og ansvar for styring af egen arbejdsdag
  • Gode kolleger og en afvekslende hverdag med mange forskellige typer opgaver
Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Søtofte 10, 8305 Samsø.



Stillingen er på 37 timer og ansættelsesstart forventes at være 1. januar 2027. Der er tale om en fast stilling.



Flere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte planlægger, Peter-Andreas Simonsen tlf. 25454109 eller afdelingsleder, Sune Petersen på tlf. 3010 5462.



Link til egen hjemmeside:

Du kan læse mere om os på www.samsoe.dk



Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 13. november 2026. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 24. november 2026 på Samsø.



Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.



Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.



This job ad from Samsø Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Samsø Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Samsø Kommune