jajob.dk

Administrativ rekrutteringskonsulent til Danmarks Fængsler, Skolen i Møgelkær

Hvidovre Udslusningsfængsel · CVR 53383211

Apply on company site ↗
Salary not stated Danish required On-site Juelsminde, Denmark Imported from Jobnet
Danmarks Fængsler er i fuld gang med implementeringen af en omfattende strafreform, og skal over de kommende år, bruge mange flere uniformerede medarbejdere. Vil du hjælpe os med at tiltrække og tilknytte de allerbedste værkmestre og fængsels- transport- og sikkerhedsbetjente?

I rekruttering og tilknytning arbejder vi, med afsæt fra Danmarks Fængslers skoler i Birkerød og Møgelkær med tiltrækning og udvikling af uniformerede medarbejdere til alle Danmarks fængsler. Med mange nye opgaver og fængselspladser på vej og stort behov for at tiltrække flere uniformerede medarbejdere, har vi nu mulighed for at udvide teamet, med en rekrutteringskonsulent til skolen i Møgelkær.

Om stillingen og opgaverne

Du vil blive en del af et effektivt og engageret team, som på samme tid prioriterer sikker drift, gode resultater og godt samarbejde. Vi vægter trivsel, udvikling og balance, i en dagligdag som veksler mellem administrative opgaver og samtaler på skolen i Møgelkær, formidling og repræsentation overalt i landet, og ro og fordybelse på hjemmearbejdspladsen.

Vi planlægger og deltager i events, på messer, markeder og meget andet, overalt i Danmark. I vores præsentationslastbil, fortæller vi om den vigtige samfundsopgave vi løfter i Danmarks Fængsler, og formidler viden om jobs og uddannelser til potentielle ansøgere og nysgerrige borgere. Vi vejleder og screener, vi tester og interviewer, og vi planlægger elevernes introduktion og uddannelsesforløb, for at sikre, vi ansætter og tilknytter de bedste værkmester- fængsels- transport- og sikkerhedsbetjentelever.

Som vores nye kollega, vil du få en central rolle i rekrutteringsopgaven. Du vil fx være den første kontakt ansøgerne møder i telefonen og på vores mail, være med til at screene ansøgninger, blive den lokale ekspert i vores rekrutteringssystem, afholde vejledningssamtaler, og du vil - indimellem også om aftenen eller i weekenden - bistå i kampagneaktiviteter og formidling af vores job og uddannelser på messer, folkemøder, mv. overalt i landet.

Om dig

Som vores nye administrative rekrutteringskonsulent, lægger vi først og fremmest vægt på, at du har lyst til, at bevæge dig i krydsfeltet mellem administrative opgaver, menneskelige relationer og repræsentation. Vi leder efter dig, som er positiv, udadvendt og god til at samarbejde. Som kommunikerer godt både i skrift og tale, og som er fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver, inden for rammen af en 37-timers arbejdsuge. Måske kender du Danmarks Fængsler i forvejen, måske har du erfaring fra en tilsvarende rolle i en anden organisation, måske kommer du med en helt anden baggrund. For os er det vigtigste, at du skaber og trives med struktur, og at du motiveres af både administrative opgaver, mennesker og formidling.

Hvis du har lyst til at være med til at tiltrække de rette mennesker til en vigtig samfundsopgave, at kaste dig ud i nye udfordringer, hvor facit ikke er givet på forhånd, og mod på at arbejde med en bred vifte af opgaver, på fagområde, som er både komplekst, meningsfuldt og spændende, så er det måske dig vi leder efter?

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Du vil formelt høre til under Fængselskreds Vest, Kredskontoret i Aarhus. Dit tjenestested vil være skolen i Møgelkær, Møgelkærvej 18B, 7130 Juelsminde. Du vil skulle påregne lejlighedsvise opgaver i hele landet, i forbindelse med deltagelse i rekrutteringsaktiviteter, mødeaktiviteter, kurser mv.
  • Vi har fleksibel arbejdstid, og du har selv ret stor mulighed for at planlægge løsningen af dine opgaver. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt fællesskab og tæt kollegial kontakt, og du kan arbejde hjemme, når det passer med dine opgaver.
  • Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest den 1. februar 2027.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 9. november 2026.

Vi udvælger kandidater umiddelbart efter ansøgningsfristen og forventer at afholde samtaler i uge 48, 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at vi må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Souschef Dion Christensen på tlf. nr. 72 55 47 45, eller pr. e-mail: dion.christensen@dkf.dk.

Om os

Enheden for Rekruttering og Tilknytning er del af Fængselskreds Vest, Kontoret for Uddannelse og Kompetenceudvikling.

Kontoret for Uddannelse og Kompetenceudvikling varetager bl.a. følgende fire hovedopgaver:

  • Rekruttering af al uniformeret personale til Danmarks Fængsler
  • Uddannelse af fængselsbetjente, transportbetjente, sikkerhedsbetjente og værkmestre
  • Uddannelse og efteruddannelse af anstaltsbetjente i Grønland
  • Efteruddannelse for Danmarks Fængslers medarbejdere
Kontoret for Uddannelse og Kompetenceudvikling har ca. 80 ansatte og er organisatorisk forankret under Kredskontoret for Fængselskreds Vest i Aarhus. Fængselskreds Vest er et af to Fængselskredse og har cirka 2.300 ansatte. Kredskontoret er en stabsfunktion for vores fængsler, arresthuse, tilsynsafdelinger, udslusningsfængsler og et udrejsecenter, der geografisk er placeret i Jylland og på Fyn, og varetager opgaver i tæt kontakt med institutionerne indenfor bl.a. HR og personaleadministration, økonomistyring, daglig kapacitets- og belægsstyring, klientsagsbehandling, resocialisering og sikkerhed.

Du kan se meget mere om Danmarks Fængsler og vores uniformerede uddannelser på www.danmarksfængsler.dk eller www.blivfaengselsbetjent.dk

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

This job ad from Hvidovre Udslusningsfængsel was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Hvidovre Udslusningsfængsel? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet