Videnskabelig assistent med baggrund inden for eye-tracking og psykolingvistik ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet · KU - HUM - Fakultetet · CVR 29979812
- Location
- 2300 København S
- Posted
- 2 days ago
- Application deadline
- 1 November 2026
- Employment
- Full-time
- Category
- Academic & research
- Danish
- Danish required
- Workplace
- On-site
Stillingen er på deltidsbasis (50%) og tidsbegrænset til 3 måneder.
https://nors.ku.dk
Introduktion
Den videnskabelige assistent vil være tilknyttet forskergruppen i sprogteknologi, som er en af instituttets forskningsområder (https://nors.ku.dk/english/research/research-groups/language-technology-and-computational-linguistics).
Stillingsbeskrivelse
Arbejdsopgaverne omfatter opgaver relateret til forskningsprojektet MultiplEYE-DK (https://cst.ku.dk/english/projects/mutipleye-dk/), som har til formål at indsamle eye-tracking data om læsning på forskellige sprog i samarbejde med en række internationale partnere tilknyttet netværket MultiplEYE (https://multipleye.eu). En mindre del af arbejdstiden kan gå til akademisk udvikling og andre opgaver.
Den videnskabelige assistents primære opgave vil være at indsamle og analysere eye-tracking data fra ca. 50 ældre danske læsere. Indsamlingen vil foregå på instituttet ved hjælp af en EyeLink 1000 Plus eye-tracker.
Kvalifikationskrav
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse i lingvistik eller tilsvarende.
Vi forventer desuden, at du har praktisk erfaring med at indsamle data ved hjælp af EyeLink 1000 Plus eye-trackeren, at du ved hvordan man analyserer systemets output, at du kan anvende kvantitative metoder, fx lineære modeller. Du skal også kunne udtrykke dig flydende på engelsk og være i stand til at kommunikere med projektets internationale partnere.
Du kan læse mere om kvalifikationskrav til videnskabelige assistenter i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter (retsinformation.dk).
Ansøgning
Send din ansøgning elektronisk via linket ”Søg stillingen” nederst på siden. Din ansøgning skal indeholde følgende bilag i enten PDF eller Word:
- CV (maks. en side)
- Motiveret ansøgning (maks. en side)
- Dokumentation for uddannelse (bachelor- og kandidatbevis)
- Andet relevant materiale
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC). Lønniveauet starter ved 34.200 kr. + 18,07 % bidrag til pensionsordningen. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Rekrutteringsprocessen
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger sektionslederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Sektionslederen nedsætter et fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgere. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere på bedømmelsen.
Læs mere om rekrutteringsprocessen på Københavns Universitet.
Ligestilling og diversitet på Københavns Universitet
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund gennem lighed i muligheder og ved at skabe et inkluderende arbejdsmiljø. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset personlig baggrund. Du kan læse mere om ligestilling og diversitet på KU og vores deltagelse i HRS4R HR Excellence in Research på vores temaside: HR Excellence in Research.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Patrizia Paggio på e-mail: paggio@hum.ku.dk.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du skrive til HR Søndre på e-mail: hr-soendre@adm.ku.dk. Angiv venligst ID-nummer 211-0431/26-2O #2
Ansøgningsfristen er den 1. november 2026 kl. 23:59.
Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning. Der kan ændres i den indsendte ansøgning frem til ansøgningsfristens udløb.
This job ad from Københavns Universitet was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Apply on company site ↗Recruiting for Københavns Universitet? Post jobs on jajob.dk for free.