IT-specialister søges til den operative drift af IT-løsninger til FE’s cyberopave
Forsvarets Efterretningstjeneste · CVR 27186823
- Location
- 2100 København Ø
- Posted
- 2 days ago
- Application deadline
- 9 November 2026
- Employment
- Full-time
- Category
- IT & telecom
- Danish
- Danish required
- Workplace
- On-site
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil indgå i et alsidigt team, der bl.a. har til opgave at udvikle og drifte systemer og netværk, der understøtter FE’s cyberopgave. Her vil du spille en central rolle i arbejdet med at planlægge, implementere og automatisere driften af operative IT-løsninger. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dygtige kolleger og bidrage til vidensdeling og metodeudvikling med kollegaer på tværs af FE.
Vi søger profiler, der kan tage primært ansvar for IT-drift af operative IT-løsninger i FE’s cybersektor, herunder deltage i design og implementering af nye tiltag, formidle overblik, samt udførsel af serverdrift, netværksdrift samt udarbejde teknisk dokumentation.
Du skal nok forvente en vis vægt på operative ad hoc-opgaver, herunder opsætning og drift af linux-baseret servere, klienter, netværk, prober, analysesystemer, forretningsapplikationer mv.
Du og din baggrund er vigtig
Du har måske en uddannelse som datamatiker, diplomingeniør eller lignende. Alternativt er du selvlært med en relevant arbejdserfaring inden for IT
Vi forestiller os, at du besidder nogle af følgende kompetencer:
- Erfaring med IT-drift eller systemadministration af Linux systemer
- Erfaring med at implementere, automatisere og drifte IT-løsninger.
- Kendskab til IP netværkskoncepter, herunder firewalls og virtuelle miljøer
- Kendskab til værktøjer som Ansible/Puppet, Git, SSH, certifikater og Docker
- kendskab til script-sprog som Bash, Python og SQL
- Kendskab med GitLab, Elasticsearch, Zeek og FOSS
- Interesse for cybersikkerhed
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Du vil blive del af en helt særlig organisation, hvor vi står sammen om, at løse en vigtig opgave. Mange af dine kommende kolleger brænder for at gøre en forskel, og vi har et stærkt fagligt og socialt sammenhold. Da vi ikke kan tale særlig meget om vores arbejde med venner og familie, så skabes der et helt særligt bånd til dine kolleger.
Hos os er det ikke så nemt at tage arbejdet med hjem, da vi arbejder med fortrolige oplysninger. Til gengæld tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i planlægningen af din arbejdstid, og når du ikke er på arbejde, har du helt fri.
Vi har et stort fokus på det sociale sammenhold, som understøttes af forskellige arrangementer som for eksempel fredagsbar og brætspilscafé. Du har også mulighed for at tilmelde dig forskellige faglige fora, som går på tværs af organisationen. Vi har desuden en idrætsforening, hvor du kan dyrke forskellige typer motion i selskab med dine kollegaer.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet, hvis behovet opstår.
Du kan læse mere om FE på vores hjemmeside www.fe-ddis.dk.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation [Her kan det med fordel defineres mere klart, inden for hvilken overenskomst og på hvilket niveau, stillingen ønskes besat, hvis dette er afklaret på forhånd], afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Sådan søger du stillingen
Send venligst ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og øvrig relevant dokumentation via stillingsopslaget, senest den 9. november 2026.
I FE vil vi gerne stille alle ansøgere lige, hvorfor du gerne må undlade at vedhæfte billede af dig selv på CV og ansøgning.
Vi stiler mod en ansættelse fra 1. februar 2027.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23269@ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Et ansættelsesforhold i FE behandles med fortrolighed, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på i ansøgningsprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du også lade være med at dele det med nogen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
This job ad from Forsvarets Efterretningstjeneste was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Apply on company site ↗Recruiting for Forsvarets Efterretningstjeneste? Post jobs on jajob.dk for free.