jajob.dk

Trives du bedst med én borger ad gangen? Fast nattevagtsstilling for SSA i Birkerød

Olivia Danmark A/S · CVR 27983235

Apply on company site ↗
Location
3460 Birkerød
Posted
2 weeks ago
Application deadline
20 November 2026
Employment
Part-time
Category
Health & care
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Jobnet
Vil du bruge din faglighed i et 1:1-arbejde, hvor du lærer én borger, hendes signaler og behov rigtig godt at kende?

Vi søger en social- og sundhedsassistent til faste nattevagter hos en ung kvinde på et bosted i Birkerød. Her får du mulighed for at arbejde koncentreret og nærværende med én borger – uden skift mellem mange forskellige opgaver og mennesker.

Dit arbejde

Den unge kvinde har cerebral parese og søvnapnø, og har behov for non-invasiv respiratorisk overvågning om natten.

Din vigtigste opgave er at skabe tryghed, og varetage den respiratoriske overvågning. Du skal observere hende, reagere på hendes signaler og håndtere det respiratoriske udstyr. Plejeopgaverne varetages af bostedets personale.

Hun har ikke et verbalt sprog, men kan give udtryk for blandt andet smerte og velbehag. Derfor passer jobbet godt til dig, der er opmærksom, tålmodig og god til at aflæse et andet menneske.

Sådan skal du arbejde

Stillingen er på gennemsnitligt 18 timer om ugen med faste nattevagter kl. 22.00–07.00.

Dit 6-ugers rul er:

Uge 1: Lørdag og søndag

Uge 2: Mandag, tirsdag og søndag

Uge 3: Fri

Uge 4: Fredag og lørdag

Uge 5: Onsdag og torsdag

Uge 6: Tirsdag, fredag og lørdag

Herefter starter rullet forfra. Næste uge 1 er i kalenderuge 41.

Teamet hjælper hinanden ved sygdom og ferie, og der kan derfor forekomme ekstra vagter.

Er det dig?

Stillingen er særlig oplagt til dig, der:

Er uddannet social- og sundhedsassistent

Foretrækker 1:1-arbejde og den tætte borgerrelation

Trives med ansvar og selvstændigt arbejde

Er rolig, stabil og opmærksom

Kan arbejde efter det faste rul

Bidrager positivt til samarbejdet i teamet

Respiratorisk erfaring er en fordel, men ikke et krav. Du får oplæringsvagter hos borgeren og efterfølgende certificering gennem Respirationscenter Øst, inden du arbejder selvstændigt.

Det er en fordel at have bil, da mulighederne for offentlig transport er begrænsede.

Lyder 1:1-arbejde som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når det rette match er fundet.

Har du spørgsmål, kan du kontakte områdeleder Alexandra Magersholt på telefon 30 14 28 66 eller mail agm@oliviadanmark.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.


 

This job ad from Olivia Danmark A/S was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Olivia Danmark A/S? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Olivia Danmark A/S