jajob.dk

Sygeplejerske søges til Intensiv og Medicinsk afsnit, Aalborg Universitetshospital, Thisted

Region Nordjylland · Aalborg Universitetshospital, Thisted · CVR 29190941

Apply on company site ↗
Location
7700 Thisted
Posted
12 days ago
Application deadline
26 October 2026 · Closes in 5 days
Employment
Full-time
Category
Health & care
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Jobnet
Vil du udfordres fagligt hver eneste dag - i et afsnit, hvor det gode arbejdsmiljø og høj faglighed er hinandens forudsætninger?
Du bliver en del af en personalegruppe, hvor humøret altid er højt, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer tid til faglig sparring og udvikling. Du står aldrig alene, og vi har allerede lagt planer for din opstart hos os. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vi tilbyder en spændende, indholdsrig og udfordrende hverdag, hvor du får mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer. Vi er et afsnit, som spænder bredt fra den intensive patient over den intermediære patient, medicinske observationspatient til opvågningspatienten. Hos os er der altid specialuddannede og erfarne sygeplejersker på arbejde, og du lærer nyt hver eneste dag. Hos vores medicinske observationspatienter er det 1 sygeplejerske til 2 patienter plus opvågningspatient, ved de intensive patienter er plejen 1:1, og hos vores intermediære patienter er det 1 sygeplejerske til 2 patienter.


Dine opgaver som sygeplejerske

Vi ved, at mange efterspørger eksempler på opgaven i hverdagen, så her kommer et par stykker. Som sygeplejerske hos os går du stuegang, håndterer infusionsmedicin, observerer og monitorerer akut dårlige patienter – herunder TOKS og iværksættelse af behandling, varetager sygeplejen til en bred patientskare, har tæt fagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut, specialafdelinger, BDA, kommune, pårørende, misbrugscentre, Respirationscenter Vest og rehabiliteringsafsnit. Kort sagt får du lynhurtigt opbygget en bred sygeplejefaglig viden.

Hos os får du

  • En grundig og målrettet oplæring til afsnittets specialer med teoretisk undervisning. I oplæringsperioden møder du til vagterne uden at være en del af normeringen.
  • Et arbejde på et spændende afsnit med en skiftende hverdag, fyldt med udfordringer for alle uanset erfaring.
  • Forskellige patientkategorier – medicinske observationspatienter, intermediære-, intensiv- og opvågningspatienter.
  • Engagerede, initiativrige og glade kolleger, der vægter det sociale sammenhold højt - også i fritiden.
  • Kollegaer med bred faglig erfaring – som vi meget gerne deler ud af.
  • Fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, hvor du får mulighed for medindflydelse.
  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer meget tæt på, du står aldrig alene.
Vi lægger stor vægt på

  • Løbende udvikling af dine kompetencer.
  • Et godt og tillidsbaseret samarbejde med patient og pårørende under indlæggelsesforløbet.
  • At sikre det gode patientforløb, både under og efter indlæggelsen.
Vi forstiller os, at du

  • Er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation.
  • Er fleksibel og kan handle selvstændigt i en skiftende hverdag.
  • Har lyst til at bidrage til et sjovt og godt kollegialfællesskab. Vi har stor glæde af hinanden i fritiden.
  • Vil bidrage til fortsat udvikling af sygeplejen i vores afsnit.


Om Intensiv og Medicinsk Sengeafsnit

Afsnittet er et højteknologisk afsnit med 8 døgndækkende senge fordelt på 3 intensive senge, 2 intermediære senge, 2 medicinske observationssenge og 1 opvågningspatient i aften/nat/ weekender og helligdage. Kompleksiteten i sygeplejen er varierende afhængig af patientens tilstand, ligeledes er indlæggelsestiden.

Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Der er ansat kliniske vejledere og praktikvejledere til at varetage disse opgaver med hjælp fra den øvrige personalegruppe.

Læs/se mere om vores afsnit her:
Intensiv og Medicinsk Sengeafsnit, Thisted


Vil du vide mere

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Annemarie Dal Overgaard på tlf. 97650607/ 20228953. Du er ligeledes meget velkommen til at lave en aftale om at besøge os og måske være med i en vagt, så du kan se rammerne og møde dine måske nye kolleger og leder.

Praktisk

Der er ansøgningsfrist mandag den 26. oktober 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.
Tiltrædelse er pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Arbejdstid: Stillingen er på fuld tid 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er med skiftende vagter. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.





This job ad from Region Nordjylland was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Region Nordjylland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Region Nordjylland