jajob.dk

IT-konsulent til Digitalisering og IT i Region Nordjylland

Region Nordjylland · Region Nordjylland - Digitalisering og IT · CVR 29190941

Apply on company site ↗
Location
9000 Aalborg
Posted
Posted yesterday
Application deadline
6 November 2026
Employment
Full-time
Category
IT & telecom
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Jobnet
Brænder du for at gøre en forskel i en kompleks hverdag? Vil du være med til at påvirke den fremtidige brug af vigtige IT-systemer på tværs af regionen, samt stå for den daglige forvaltning i samarbejde med et team af dygtige og engagerede medarbejdere?
Så har vi måske det job du søger!
Vi søger en medarbejder til Team Forvaltning Logistik Systemer.

Serviceforvalter i Team Forvaltning Logistik Systemer Dit primære arbejde vil bestå af projekt- og forvaltningsopgaver på systemerne Cetrea og Clinical Tasking.
Cetrea er et klinisk logistiksystem, der er fuldt implementeret i hele regionen og anvendes bredt på hospitalerne. Systemet anvendes til at skabe overblik over patientlogistikken og aktiviteter vedr. patientens forløb. Systemet består af storskærms-, PC- og mobilløsninger, som alle hjælper til at sikre et overblik over patienter og deres placering.

Clinical Tasking er et nyanskaffet system, der anvendes til opgavestyring for læger og som pt. er implementeret på akutmodtagelsen i Aalborg, men skal udrulles til yderligere afdelinger bl.a. akutmodtagelsen i Hjørring.

Hvad laver vi i Team forvaltning Logistik Systemer Teamet har ansvaret for en lang række systemer bl.a. indenfor servicelogistik og klinisk logistik, samt kvalitet og sporing af kirurgisk udstyr.
Vores fokus er på systemernes funktionalitet og indbyrdes samspil, samt understøttelse af den daglige brug, arbejdsgange og sikring af den fortsatte udvikling af systemerne.

Som Teammedlem vil du bl.a. varetage følgende opgaver: • Daglig forvaltning af systemerne, eksempelvis afholdelse af brugergruppemøder, løbende konfiguration og sparring med brugerne
• Planlægning og test mv. i forbindelse med ændringer og fejlrettelser i systemerne
• Opsamling og analyse af ændringsønsker
• Udarbejdelse af vejledninger samt anvendelsesstøtte
• Leverandørstyring
• Agere bindeled mellem leverandører, brugere og øvrige afdelinger i IT
• Afholdelse af servicevinduer
• Deltagelse i projektarbejder, f.eks. i forbindelse med implementering af nye systemer i regionen eller tværregionale projekter.
• Samarbejde med fællesregionale forvaltere og forvaltere fra andre regioner

Rollen som Teammedlem Vi søger en kandidat med den rigtige kombination af IT-kompetencer, indsigt i og interesse for området, og forventer derfor at du:
• Har en interesse for systemanvendelse
• Kan sætte dig ind i forretningens systemer, arbejdsgange og ønsker
• Har god teknisk forståelse, da du skal være bindeled til den tekniske drift
• Har gode kommunikative evner skriftligt og mundtligt
• Evner at bevare overblikket uden at miste sans for detaljen
• Er god til at strukturere og organisere opgaver
• Er god til at være en del af et hold, men samtidig kan drive egne opgaver selvstændigt og løsningsorienteret
• Ikke er bange for at stille masser af spørgsmål

Forudgående kendskab til Digitalisering og IT, systemer eller arbejdsgange hos de nævnte brugergrupper vil være en klar fordel.

Om Digitalisering og IT Digitalisering og IT har 350 kompetente medarbejdere, som med afsæt i regionens IT-strategi bl.a. understøtter og videreudvikler den brede digitalisering af sundhedsområdet, og har til mål er at levere sikker og stabil drift døgnet rundt til de ca. 14.000 brugere og 12.000 IT-arbejdspladser, der befinder sig på Region Nordjyllands hospitaler, institutioner og administration.

Hvad tilbyder vi? Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, høj aktivitet og fokus på kvalitet i ydelserne til vores brugere og samarbejdspartnere. Du får en spændende og travl hverdag i et team med god omgangstone og højt humør, hvor de færreste dage er ens.

Den primære arbejdsadresse vil være Hadsundvej 190, 9000 Aalborg. Der vil derudover kunne forventes møder ude af huset fx hos en leverandør, hos andre regioner eller på regionens hospitaler.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale m. fl. Indgået med HK eller overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået af de relevante AC-organisationer afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vicekontorchef Brian Heinrich Pedersen på mail bhp@rn.dk eller telefon 22 75 09 49.

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Ansøgning og CV skal være indsendt senest den 6/11-2026

Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 13/11-2026

This job ad from Region Nordjylland was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Region Nordjylland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Region Nordjylland