To pædagoger søges til et børneliv med nærvær, natur, dyr og stærke fællesskaber

Gårdbørnehaven Gustavsminde

З Jobnet

Med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter søger Gustavsminde Gårdbørnehave og Vuggestue to pædagoger til faste stillinger på 35-37 timer om ugen, p.t. i vores børnehavegruppe.

Gustavsminde giver børnene plads, tid og ro til at øve sig på livets muligheder.

Vi ønsker at skabe et børneliv med plads til leg, nysgerrighed, relationer og fordybelse. Et sted, hvor børnene oplever nærværende voksne, som griber deres initiativer, følger deres spor og hjælper dem med at finde deres plads i fællesskabet.

På Gustavsminde er naturen, dyrene og livet på gården ikke bare omgivelserne omkring vores pædagogik - de er en del af den.

Gården bygger på grundlæggende værdier som nærvær, fællesskab, langsomhed og fordybelse. Værdierne er dybt forankret i medarbejdergruppen og udleves dagligt i samværet med børn, forældre og kollegaer.

Samtidig har vi nogle helt særlige rammer omkring vores pædagogiske arbejde.

Her er masser af plads, et varieret dyrehold, legepladser, grønne områder, små og store skove, bålhytter og urtehaver. Det giver os muligheder for at skabe en hverdag, hvor børnene kan bruge kroppen, sanserne og fantasien og opleve naturen og dyrene på tæt hold. Derfor leder vi efter dig, der har lyst til at bruge udelivet, gården, naturen og dyrene aktivt i det pædagogiske arbejde.

Vi håber, at du:

-       er fagligt opdateret og velfunderet

-       er god til den omskiftelige hverdag og kan bevare roen i forskellige situationer

-       er idé- og initiativrig, både inde og ude

-       har lyst til at reflektere over og udvikle både din egen og vores fælles pædagogiske praksis

-       kan arbejde selvstændigt i teamet og samarbejde med hele gården

-       er tålmodig, anerkendende og god til at få øje på barnets potentiale

-       ser forældre som ligeværdige samarbejdspartnere og har lyst til at involvere dem i børnenes hverdag

Du bliver en del af et dedikeret arbejdsfællesskab

Hos os bliver du en del af en mangfoldig medarbejdergruppe, hvor forskellige perspektiver, erfaringer og kompetencer er en styrke.

Vi har en kultur, hvor vi både kan udfordre og motivere hinanden, og hvor der er plads til pædagogiske refleksioner, idéer og faglige drøftelser.

Vi tilbyder:

-       en faglig og hjertelig arbejdsplads med fokus på børn og voksnes trivsel

-       engagerede og reflekterende kollegaer og ledelse

-       mulighed for at få indflydelse på den pædagogiske hverdag

-       nogle helt særlige fysiske rammer med natur, dyr og masser af plads

-       et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder mod fælles mål

-       en engageret og hjælpsom forældregruppe, som bidrager positivt til fællesskabet

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse, kan du læse mere om os på www.gustavsminde.dk. Du er også meget velkommen til at besøge os efter nærmere aftale og opleve Gustavsminde på egen hånd. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at aftale et besøg, kan du kontakte Line Ebsen (leder) eller Thomas Dyrebjerg (souschef) på tlf. 73 70 95 96, tast 4.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med BUPL og LDD.

Sidste ansøgningsfrist er mandag den 7. december 2026 kl. 12.00. Ansøgningen med diverse relevante bilag afleveres gerne personligt på adressen Kærumvej 8, 5610 Assens.

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2027. Vi venter dog gerne på den rette, hvis du er i job.

Samtalerne afholdes i uge 51.

 

 

 

Це оголошення від Gårdbørnehaven Gustavsminde взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Gårdbørnehaven Gustavsminde? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (26896568)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Gårdbørnehaven Gustavsminde
Відгукнутися на сайті компанії