Er du klejnsmed – men har du lyst til at svejse lidt mindre og bruge dine hænder til meget mere?

ALFOTECH ApS

З Jobnet

📍 Alfotech – Hasselager

Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Alfotech søger vi en dygtig og praktisk anlagt kollega med en håndværksmæssig baggrund som rustfast klejnsmed – til en alsidig stilling, hvor montage, samling, lager og praktiske opgaver fylder mere end svejsning.

Vi forestiller os, at du er en erfaren håndværker, der kan lide at få tingene fra hånden, har styr på værktøjet og trives med en hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens.

🔧 Hos os får du:

  • En alsidig hverdag – med både montage, lagerarbejde og praktiske opgaver.

  • Frihed under ansvar – vi stoler på, at du tager ejerskab for dine opgaver.

  • Mulighed for at bruge din faglighed – dine kompetancer som rustfast smed vil blive værdsat.

  • Faglig udvikling – vi betaler for relevante kurser og certifikater.

  • Gode kollegaer – Mød din teamleder Peter.

🔨 Dine opgaver:

Du bliver en del af vores montageværksted, hvor du får en vigtig rolle i at sikre, at vores ordrer bliver samlet, klargjort og sendt godt videre.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Montage og samling af slanger, koblinger, fittings og specialdele.

  • Klargøring og håndtering af materialer til produktionen.

  • Pluk, pak og andre lageropgaver.

  • Modtagelse og håndtering af varer.

  • Trykprøvning og kvalitetstjek af færdige produkter.

  • Praktiske opgaver i værkstedet, hvor din håndværksmæssige erfaring kommer i spil.

  • Mindre svejseopgaver i rustfrit stål, når der er behov for det.

Vi laver også specialløsninger fra bunden, så du får mulighed for at bruge din erfaring, tænke selvstændigt og finde gode praktiske løsninger.

Du skal altså ikke forvente at bruge hele dagen på svejsning – vi leder efter en alsidig profil, der har lyst til at tage fat, hvor behovet er.

👷 Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en håndværksmæssig baggrund – gerne som klejnsmed, rustfast klejnsmed eller lignende.

  • Har erfaring med montage, samling eller praktisk værkstedsarbejde.

  • Har hænderne godt skruet på og kan lide at arbejde med forskellige materialer og værktøjer.

  • Arbejder struktureret og har sans for orden og kvalitet.

  • Trives med en blanding af værkstedsarbejde, montage og lageropgaver.

  • Er fysisk robust og ikke bange for at tage fat.

  • Har truckkort – eller er frisk på at tage det hos os.

Det vigtigste er ikke, at du kan det hele fra dag ét. Vi sørger for en grundig oplæring og giver dig de nødvendige kompetencer til jobbet.

📩 Klar til at blive en del af Alfotech?

Send dit CV til job@alfotech.eu – vi kalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Hos Alfotech leverer vi løsninger i topkvalitet til fødevare- og medicinalindustrien i hele Europa – og vi har travlt. Derfor har vi brug for dig.

Vi glæder os til at høre fra dig! 💪

Це оголошення від ALFOTECH ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для ALFOTECH ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (26869617)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від ALFOTECH ApS
Відгукнутися на сайті компанії