Financial Controller til en af Danmarks førende boligudviklere

Birch Byg Holding ApS

З Jobnet

Vil du være med til at sikre, at beslutninger om grundkøb, byggeri og salg træffes på solide tal og samtidig forme, hvordan Finance arbejder med AI?

Birch Ejendomme søger en Financial Controller til vores afdeling for Finance & IT. Du får et samlet blik på Birchs økonomi - fra budget, forecast og likviditet til finansiering og de køb og salg, der realiserer værdien af vores projekter. Du arbejder tæt sammen med vores teamleads for FP&A og Transaction Finance, og dine analyser bruges direkte af ledelsen, bestyrelsen og vores långivere. Samtidig får du mulighed for at præge, hvordan vi arbejder med modeller, data og AI - vi bruger allerede Claude til analyse, modellering og automatisering.

Fra tal til beslutninger
Hos Birch binder hver beslutning betydelig kapital uanset om det gælder køb af en grund, opstart af et byggeri eller salg af et projekt. Som Financial Controller sørger du for, at Birch kender de økonomiske konsekvenser af beslutninger, før de træffes. Du spiller en vigtig rolle i at holde vores långivere velinformerede, og du sikrer, at køb og salg af selskaber og ejendomme hviler på solide tal. Du har din daglige gang på vores kontor i Silkeborg, hvor du arbejder med planlægning, likviditet og rapportering og understøtter vores transaktioner fra grundkøb til salg af projekterne.

Dine væsentligste ansvarsområder bliver at:

  • Bidrage til budget, forecast, strategi og scenarieanalyser

  • Udarbejde likviditetsforecast og følge op på fri likviditet og funding needs

  • Udarbejde ledelsesrapportering og forklare væsentlige afvigelser

  • Understøtte Finance workstream ved køb og salg, herunder finansiel due diligence, datarum og finansiel Q&A

  • Udarbejde closing balances og flow of funds samt følge op på købsprisreguleringer

  • Udarbejde rapportering til långivere og håndtere løbende forespørgsler

  • Opbygge og forbedre vores modelapparat og analyser

Du får en bred kontaktflade i organisationen - internt til bl.a. transaktionsteamet, jura, projektudvikling og Asset Management, samt eksternt til långivere, revisorer og økonomiske rådgivere.

Ansvar fra første dag
Hos Birch Ejendomme får du ansvar fra første dag og et fagligt stærkt miljø med korte beslutningsveje, hvor dine analyser er med til at afgøre, hvor kapitalen skal hen. Du får plads til at udvikle vores modelapparat og være med til at sætte retningen for, hvordan vi bruger AI i Finance. Vi tilbyder sundhedsforsikring og en attraktiv pensionsordning, og vi lægger vægt på, at du udvikler dig både fagligt og personligt. Vi har hele værdikæden samlet internt - fra grundkøb og projektudvikling til byggeri og salg - så du kommer tæt på de beslutninger, der driver forretningen.

En analytisk profil med styr på regnskabet
Du er typen, der ikke stopper ved tallene, men vil forstå, hvad der driver dem, og du kan forklare og formidle tydeligt til ledelsen. Du kan lide at bygge modeller, der holder, og du ser det som en del af jobbet at gøre dem bedre og mindre manuelle. Har du erfaring fra ejendom, byggeri eller en anden kapitalintensiv branche, er det en fordel.

Vi forventer, at du har:

  • en relevant videregående uddannelse, fx cand.merc. (FIR/ASØ), HD(R) eller tilsvarende

  • erfaring fra controlling, FP&A, revision eller transaction services

  • en solid forståelse for resultat, balance og cash flow samt regnskab

  • erfaren i Excel og finansiel modellering

  • erfaring med eller lyst til at bruge AI - vi bruger Claude til analyse, modellering og automatisering

  • gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt

Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO, Jacob Øbo Sørensen, på tlf.: 30 16 68 17.

Vi har kun behov for dit CV, som du uploader via linket. Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os, samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.

Om Birch Ejendomme
Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er i dag blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri i hele landet.

Vi er omkring 190 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Silkeborg og Høje Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark.

Vores fundament bygger på fire kerneværdier: ordentlighed, samarbejde, fremdrift og forretning - vi gør det rigtige, vi gør det sammen, vi skaber fremdrift, og vi tager ansvar for forretningen.

Vi prioriterer trivsel og fællesskab – både i hverdagen og gennem sociale arrangementer - og tror på, at en sund arbejdskultur er forudsætningen for langsigtet succes.

Це оголошення від Birch Byg Holding ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Birch Byg Holding ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (39580349)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Birch Byg Holding ApS
Відгукнутися на сайті компанії