Sygeplejerske til Borgernær Indsats Område Vest

Herning Kommune, Sygepleje

З Jobnet
Vil du bringe din sygeplejefaglighed tæt på borgeren og være med til at udvikle fremtidens kommunale sygepleje?

I Borgernær Indsats arbejder vi i faste tværfaglige teams med afsæt i Ældreloven og vores nye styringslogik, Borgerrejsen. Vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og livssituation med fokus på sammenhæng, medbestemmelse og et selvstændigt, meningsfuldt liv.

I Sundhed og Ældre bevæger vi os fra ansvar til fælles ansvarlighed. Samtidig står den kommunale sygepleje over for en spændende udvikling med Sundhedsreformen og nye borgernære tiltag. Derfor søger vi en sygeplejerske, der vil bidrage til høj faglig kvalitet og teamets fælles opgaveløsning.

Sygeplejen i Borgernær Indsats
Borgernær Indsats er organiseret i fire geografiske områder: Nord, Syd, Øst og Vest. Du bliver en del af et fast team, hvor sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere, ergoterapeuter og ledelse samarbejder tæt.

Du leverer sygepleje i borgerens eget hjem og i vores sygeplejeklinikker – både til borgere med helhedspleje efter Ældreloven og til borgere, der alene modtager kommunal sygepleje.

Opgaverne spænder fra grundlæggende og forebyggende sygepleje til komplekse, akutte, psykiatriske og palliative forløb. Indsatsen bygger på faglige vurderinger med fokus på nærhed, kontinuitet, rehabilitering og rette indsats på rette niveau.

Din rolle
Du arbejder selvstændigt med kliniske vurderinger og indsatser og tager samtidig del i teamets fælles planlægning, prioritering og opgaveløsning. Du bringer din sygeplejefaglighed tæt på borgere og kolleger gennem sparring, vejledning og oplæring.

Du samarbejder med pårørende, praktiserende læger, hospitaler, visitationen, akutteam og øvrige samarbejdspartnere om sammenhængende forløb. Ved akut sygdom eller forværring handler du rettidigt og vurderer behovet for lægefaglig eller specialiseret sparring.

Dine opgaver
Du skal blandt andet:
  • vurdere, planlægge, udføre, evaluere og afslutte grundlæggende og kompleks sygepleje inden for somatik og psykiatri
  • arbejde forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende i hjem og sygeplejeklinik
  • observere systematisk, foretage kliniske vurderinger og reagere rettidigt på ændringer i borgerens tilstand
  • inddrage borgeren og de pårørende i beslutninger og aftaler
  • deltage i planlægning, triage og borgerkonferencer samt koordinere forløb for borgere med helhedspleje og borgere, der alene modtager sygepleje.
  • vurdere overdragelse af sygeplejeopgaver til andre faggrupper og sikre oplæring, opfølgning, vejledning og undervisning
  • dokumentere rettidigt og fyldestgørende efter gældende lovgivning, faglige standarder og lokale retningslinjer
  • bidrage til patientsikkerhed, kvalitetsudvikling, nye arbejdsgange og udvikling af sygeplejeklinikker og andre borgernære tilbud.

Vi søger dig, der
  • er autoriseret sygeplejerske
  • har kørekort
  • kan være nyuddannet eller erfaren og har lyst til at udvikle et bredt sygeplejefagligt fundament
  • kan foretage selvstændige kliniske vurderinger og har blik for hele borgerens situation
  • tager ansvar både selvstændigt og i teamet og kan koordinere på tværs af fagligheder og sektorer
  • kan vejlede, undervise og omsætte faglig viden til praksis
  • kommunikerer tydeligt, respektfuldt og inddragende og skaber tillidsfulde relationer
  • er nysgerrig, fleksibel og udviklingsorienteret og bidrager til et positivt og lærende arbejdsmiljø

Vi tilbyder
  • en central rolle i udviklingen af sygeplejen, Sundhedsreformens nye tiltag og fremtidens borgernære tilbud
  • alsidige opgaver i hjem og sygeplejeklinik, hvor du kan bringe hele din sygeplejefaglighed i spil
  • et tæt tværfagligt fællesskab med fokus på hele borgerens forløb og fælles ansvarlighed
  • en grundig og tryg introduktion til arbejdspladsen og opgaverne
  • faglig sparring, relevante netværk og mulighed for uddannelse inden for sygeplejefaglige specialer og borgernær uddannelse
  • synlig og nærværende ledelse på en arbejdsplads med fokus på læring.

Om ledelsen
Stillingen er placeret i Område Vest og tilknyttet team 1 eller team 2.

Distriktsleder for team 1 er Susanne Fredensborg, og distriktsleder for team 2 er Marianne Strange.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
  • Susanne Fredensborg, distriktsleder for team 1, på telefon 21 54 40 62.
  • Marianne Strange, distriktsleder for team 2, på telefon 25 77 05 35.

Arbejdstid og ansættelsesforhold
  • Timetal: Fuldtid eller efter ønske.
  • Arbejdstid og vagter: Dag- og aftenvagter med weekendvagt hver 4. uge.
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
  • Tiltrædelse: 1. januar eller 1. februar 2027 eller efter aftale.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: 7. december 2026

Ansættelsessamtaler: Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet det rette match. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller 1. februar 2027 eller efter aftale

Vi glæder os til at høre, hvordan du vil bringe din sygeplejefaglighed i spil og skabe trygge, sammenhængende borgerforløb sammen med os.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

 

Це оголошення від Herning Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Herning Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189919)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Herning Kommune
Відгукнутися на сайті компанії