Vil du være med til at holde beredskabet kørende?

Kolding Kommune

З HR-Manager

Vi søger to beredskabsassistenter til logistik, service og praktiske opgaver på tværs af TrekantBrands 15 stationer og afdelinger.

I TrekantBrand skal logistikken fungere, så brandfolkene har det materiel og udstyr, de skal bruge, og så hverdagen på vores brandstationer og øvrige arbejdssteder glider.
Derfor styrker vi logistikområdet og søger to nye kolleger til vores logistikfunktion.
Her får du en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver, hvor du både arbejder med logistik, service og praktisk vedligeholdelse.
Du bliver en del af et lille team, som sammen understøtter driften på tværs af hele TrekantBrand.

Din primære arbejdsplads bliver Station Fredericia, men du skal forvente mange dage på farten mellem vores brandstationer og uddannelsescenteret i Gudsø.


Dine opgaver
Du bliver ansat som beredskabsassistent og kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver. Blandt andet:

  • Transport af udstyr og materiel mellem TrekantBrands 15 brandstationer samt til/fra uddannelsescenteret i Gudsø
  • Drifts- og vedligeholdelsesopgaver, herunder eftersyn af brandhaner samt kontrol af stiger og faldsikring m.m.
  • Praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver på og omkring TrekantBrands matrikler.
  • Opgaver på røgdykkerværkstedet og vaskeriet.
  • Deltagelse i de årlige vedligeholdelsesøvelser
  • Afløsning på døgnvagter ved sygdom, ferie og lignende.

Hverdagen kan både være travl og uforudsigelig. Opgaver og planer kan ændre sig med kort varsel, fx når der ved større indsatser er behov for ekstra hjælp og ressourcer.
Derfor skal du kunne trives med en hverdag, hvor ikke alle dage er ens.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der er praktisk anlagt, tager ansvar og kan lide at få tingene til at fungere. Du arbejder selvstændigt og struktureret, men sætter også pris på at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden.

Vi forventer, at du:

  • Tager ansvar og kan lide at arbejde praktisk.
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket.
  • Er servicemindet og kvalitetsbevidst
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager med godt humør og en positiv indstilling
  • Har IT-kendskab på brugerniveau
  • Er uddannet brandmand og har vedligeholdt din funktionsuddannelse.
  • Har kørekørt til personbil og lastbil (kategori B og C)


En del af dit job er også operativt:
Selvom dine primære opgaver ligger i logistikfunktionen som dagvagt, vil der også forekomme arbejde om aftenen, på weekender og helligdage. Ligeledes omfatter jobbet, at du skal indgå som afløser som døgnvagt på vores fuldtidsstationer i Fredericia og Kolding ved sygdom, ferie og lignende.
Derfor er det et krav, at du har en vedligeholdt brandmandsuddannelse.


Det er en fordel, hvis du også har:

  • CE-kørekort
  • Kystredningsuddannelse.
  • Højderedderuddannelse.
  • Truckcertifikat
  • Kranførercertifikat
  • Lille ADR-bevis

Til gengæld tilbyder vi en alsidig stilling med stor variation i opgaver og mulighed for at gøre en konkret forskel for beredskabets daglige drift.


Vores værdier
Vi arbejder ud fra værdierne TOPAS:
Tillidsskabende, Ordentlig, Professionelle, Anerkendende og Samarbejdende.
Kan du genkende dig selv i det? Så passer du ind hos os.


Løn og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter overenskomst 33.01 for beredskabs- og ambulancepersonale mellem FOA og KL.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Teamleder Henrik Due på hverdage mellem kl.7 og kl.16 på tlf. 20 31 39 08 · henrik.due@trekantbrand.dk


Sådan søger du
Send din ansøgning mærket “ Logistikmedarbejder/Beredskabsassistent” samt CV og relevant dokumentation via linket.

  • Ansøgningsfrist: onsdag den 2. december 2026.
  • Samtaler afholdes: onsdag den 9. december og fredag den 11. december 2026 på Prangervej 7, 7000 Fredericia.
  • Startdato: 1. februar 2027.

Trekantområdets Brandvæsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Це оголошення від Kolding Kommune взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Kolding Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189897)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Kolding Kommune
Відгукнутися на сайті компанії