Vuggestuen Storkereden har 2 ledige stillinger med start 1. januar og 1. februar 2027. Stillingerne er til henholdsvis en fastansættelse og et barselsvikariat
Vi søger 2 pædagoger til henholdsvis en fastansættelse og et barselsvikariat. Begge stillinger er på 37 timer
Om jobbet:
Storkereden er en vuggestue med 52 børn fordelt på 4 stuer. Vi lægger vægt på fællesskaber og trivsel på alle niveauer, og i personalegruppen bestræber vi os på, at have en anerkendende og rummelig tilgang til både børn og voksne.
Vi er en personalegruppe med 18 ansatte, der værner om mangfoldighed, hvad angår alder, køn og kompetencer.
Vi har gode indendørs rammer og en stor grøn legeplads.
Din profil:
Om du er nyuddannet eller allerede har erfaring med området er ikke afgørende for os.
Vigtigst for os er, at du kommer med en positiv tilgang til alt det en hverdag i en vuggestue indeholder.
Vi forventer at du;
- vægter gode relationer
- er imødekommende og kender dine egne styrker
- bidrager til den faglige udvikling og reflekterer over egen praksis
- har overblik og er nærværende
- brænder for at bruge uderummet og kan bidrage til at gøre børnene nysgerrige i naturens mange muligheder
- er klar til at indgå i forældresamarbejde med åbenhed og respekt.
Derfor skal du vælge os:
Er du uddannet pædagog og har du lyst til at arbejde med 0-3 årige børn i et velfungerende miljø, så er jobbet måske noget for dig.
Vi har en skøn børnegruppe i alderen 0-3 år med masser af mod på at lære nyt.
Børnene er fordelt på fire stuer med hver to pædagoger og to medhjælpere (eller en studerende) tilknyttet. Vi tilstræber at være et rummeligt hus, hvor der både er fokus på en tryg stuekultur, og på de muligheder det giver, når vi tilbyder børnene oplevelser på tværs af stuerne. Og så har vi en skøn grøn legeplads som vi gør brug af dagligt.
Vi vægter et åbent personalesamarbejde med faglig udvikling og plads til forskelligheder. Vi er en vuggestue der vægter trivsel på alle niveauer.
Vuggestuen Storkereden er en del af Midtbyens dagtilbud, hvor vi fra 2026 har rettet vores fokus på den neuropsykologiske- relationelle tilgang, ind i arbejdet med stærkere læringsfællesskaber. Her vægtes leg og børnefællesskaber, sproglig udvikling samt det
relationelle og fysiske læringsmiljøs betydning i forhold til at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskaberne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Hanne hgl@aarhus.dk. Ring også gerne på mobil 2478 3722.
Vores hjemmeside Vuggestuen Storkereden
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 30. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Kort om Storkereden:
Storkereden er en del af Midtbyens Dagtilbud, som består af 9 afdelinger i centrum af Aarhus Midtbyens Dagtilbud.
Vi har et tæt samarbejde med Samsøgades Skole og det øvrige lokaldistrikt. Som ansat i Aarhus Kommune, Børn og Unge, bliver du en del af et ambitiøst og innovativt samarbejde, der sætter barnet i centrum, og som har et 0-18 års perspektiv. Aarhus Kommunes dagtilbud har fokus på kvalitet, trivsel, effekt og tidlig indsats og går forrest, når det gælder nytænkning og digitalisering.
Це оголошення від Aarhus Kommune взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Aarhus Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (55133018)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
