Socialpædagog til Boenhed 10 – Hus 10, Landsbyen Sølund

Skanderborg kommune, Sølund Bo 10

З Jobnet
Drømmer du om en hverdag med oplevelser og fællesskab?
Med mulighed for at udfolde dine kompetencer i skønne pædagogiske rammer.

Vil du arbejde med mennesker – og gøre en forskel hver dag?
Er du socialpædagog, Diakon eller pædagogisk assistent og drømmer du om at arbejde relations baseret med voksne borgere med omfattende støttebehov – i et fagligt stærkt fællesskab, hvor nærvær, selvbestemmelse og livskvalitet er i centrum?

Så er Boenhed 10 – Hus 10 i Landsbyen Sølund måske noget for dig. Vi søger en engageret og hjertevarm socialpædagog eller pædagogisk assistent til en fast stilling.

Et meningsfuldt arbejde med mennesket i centrum
Som medarbejder i Boenhed 10 arbejder du med udgangspunkt i beboernes individuelle ressourcer og behov. Vores kerneopgave er at skabe rammerne for, at beboerne kan leve et godt, trygt og meningsfuldt liv – på egne præmisser.

Arbejdet kræver, at du kan være bevidst nærværende, aflæse kropssprog og signaler og indgå i tætte relationer, hvor omsorg, respekt og faglighed går hånd i hånd.

Hvem er beboerne – og hvad kendetegner hverdagen?
Boenhed 10 består af to huse (Hus 9 og Hus 10) med i alt 15 voksne beboere i alderen 18–80 år. Beboerne har omfattende støttebehov og har brug for hjælp i alle daglige gøremål – herunder personlig pleje og omsorg. Mange er kørestolsbrugere, flere har synshandicap og kommunikerer primært nonverbalt. Fælles for dem er livsglæde, humor og behov for tryghed, forudsigelighed og relationel forståelse. Vi arbejder i beboernes hjem og lægger vægt på en rolig, kærlig og respektfuld omgangstone.

Dine opgaver – en hverdag tæt på beboerne
  • Relations arbejde med fokus på tryghed og nærvær
  • Personlig pleje og omsorg
  • Pædagogisk planlægning, dokumentation og refleksion
  • Samarbejde med pårørende
  • Tværfagligt samarbejde med bl.a. fysioterapeuter, læge og psykiater
  • Bidrage aktivt til det faglige og kollegiale fællesskab

Hvem er du?
  • Er uddannet socialpædagog eller pædagogisk assistent
  • Har lyst til at arbejde med borgere med komplekse støttebehov
  • Arbejder anerkendende og relations baseret
  • Kan tage ansvar og både arbejde selvstændigt og i team
  • Er reflekterende og kan dokumentere faglig praksis
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Møder andre med humor, respekt og engagement

Derfor skal du vælge os
  • Mulighed for at arbejde pædagogisk med plads til at udfolde dine kompetencer i forhold til pædagogiske aktiviteter hvis der er noget du brænder for (musik, kreativitet, udeliv, teater eller andet)
  • Grundig introduktion og individuelt oplæringsforløb
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Åben og respektfuld dialog i hverdagen
  • Løbende sparring, supervision og kompetenceudvikling
  • Introduktion til bl.a. Gentle Teaching, Neuropædagogik, Udviklingspsykologi, LA2U og sanseintegration
  • Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Indflydelse på egen vagtplan
  • Et stærkt værdigrundlag: "Formålet er alles chef"

En hverdag med oplevelser og fællesskab
  • Ugentlige aktiviteter: musik, udeliv og svømning
  • Årlige aktiviteter: Sølund Festival, SMUK Fest, koloni, shelterture og udflugter

Praktisk info om stillingen
  • 37 timer ugentligt (eller efter ønske)
  • Arbejdstid mellem kl. 07.00–22.15
  • Da hovedparten af beboerne er ude i dagtilbud i formiddag og middagstimer er arbejdstiden for denne stilling primært eftermiddag og aften
  • Dag- og aftenvagter alle ugens dage
  • Weekend hver 2. eller 3. weekend (efter ønske)
  • Opstart: Snarest muligt
  • Løn efter gældende overenskomst

Vores faglige fundament – Gentle Teaching
Vi arbejder ud fra Gentle Teaching med fokus på nænsomhed, tryghed og relationer.
Alle medarbejdere introduceres grundigt til tilgangen og Sølunds fælles faglige retning.

Sådan søger du
Ansøgningsfrist: fredag den 11. december 2026 kl. 24.00

Samtaler afholdes løbende

Kontakt
Boenhedsleder Jeppe Lauge Nielsen – 20 34 53 70 eller enhedens 3 pædagogiske koordinatorer Monica Trier Taasti, Karen Kraft Jensen og Mette Hestbech – 87 94 81 09 / 87 94 81 10

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Це оголошення від Skanderborg kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Skanderborg kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189633)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Skanderborg kommune
Відгукнутися на сайті компанії