Erfaren tømrer søges til RS Tømrer i Aarhus

Jobfit

З Jobnet
Erfaren tømrer til RS Tømrer i Aarhus Hos RS Tømrer er der styr på aftalerne, og der er noget at save og hamre i. Vi søger en erfaren tømrersvend, der enten vil køre egne serviceopgaver hos private og virksomheder eller tage ansvar for større renoveringer, ombygninger og tilbygninger.

  • Dine egne opgaver – med sparring fra kollegerne, når du har brug for det
  • Mulighed for 4-dages arbejdsuge
  • Lokale opgaver – primært i Aarhus Kommune
På de større sager er du med til at rejse tilbygninger eller får nyt træværk til at passe ind i et hus, der skal renoveres. På serviceopgaverne kører du typisk selv ud til kunden og løser mindre tømreropgaver hos private og virksomheder i Aarhus-området.



_



Holdet fra RS Tømrer på den årlige skitur.

STYR PÅ TINGENE OG NOGET AT SAVE OG HAMRE I Hos RS Tømrer er der styr på aftalerne, og du får lov til at bruge dit håndværk. Der skal saves, tilpasses og bygges, og der er plads til at bruge din erfaring, når en opgave kræver en løsning på stedet.

Det er især selve tømrerarbejdet og sammenholdet, svendene sætter pris på. Der er kort vej til en kollega, hvis du vil vende en løsning eller har brug for et ekstra sæt hænder. Holdet ses også uden for arbejdet, blandt andet til sommerfest og på den årlige skitur.

RS Tømrer er i udvikling, og i starten af 2027 får holdet et nyt træværksted, hvor de kan tilpasse træ og gøre klar til opgaverne hos kunderne.

DIN ROLLE SOM TØMRER Du starter sammen med en makker, så du lærer holdet og arbejdsgangen at kende. Derefter får du dine egne opgaver.

RS Tømrer sørger for opgaverne. Du prioriterer dem, planlægger arbejdet og aftaler det praktiske med kunden. Har du brug for at vende en løsning, kan du ringe til en kollega.

Som servicetømrer kommer du rundt hos både private og virksomheder. Det kan være mindre spjældopgaver, afdækning eller montering og demontering hos virksomheder. De mindre serviceopgaver varer højst to dage, så du kommer rundt og får forskellige typer tømrerarbejde i løbet af ugen.

Har du især erfaring med større renoveringer, ombygninger og tilbygninger og lyst til at stå for den slags projekter, vil vi også gerne høre fra dig. Du kan desuden være med til at oplære lærlinge, hvis du har lyst til at lære fra dig.



HER BRUGER DU DIN FAGLIGHED LÆS TEGNINGEN OG SE, HVAD DER KAN LADE SIG GØRE
Du kan omsætte en byggetegning til praktisk arbejde og finde en løsning, når du åbner en væg og opdager noget andet end forventet.

PLANLÆGNING AF EGNE OPGAVER
Du får materialer, rækkefølge og aftaler til at hænge sammen, så du kan komme godt i gang og holde fremdriften.

KONTAKT MED KUNDEN
Du forklarer, hvad der skal ske, holder kunden opdateret og afklarer ændringer, inden du går videre.

KVALITET I DET FÆRDIGE ARBEJDE
Du har blik for detaljerne og følger op på de sidste ting, inden du afleverer opgaven.

VI FORESTILLER OS, AT DU
  • Er uddannet tømrersvend og har flere års erfaring.
  • Har solid erfaring med service og renovering eller med større renoveringer og tilbygninger.
  • Kan læse byggetegninger og planlægge og gennemføre opgaver selvstændigt.
  • Har kørekort til almindelig bil, kategori B.


SÅDAN ARBEJDER DU Ordentlighed betyder noget hos RS Tømrer. I har fælles retningslinjer på skrift for, hvordan I arbejder og optræder hos kunderne. I praksis betyder det, at du holder dine aftaler, giver besked, hvis noget ændrer sig, og efterlader arbejdsstedet ryddeligt, når du er færdig.

VI TILBYDER Den normale arbejdstid er kl. 7.00–16.00 mandag til torsdag og kl. 7.00–12.30 fredag. Når opgaverne tillader det, er der mulighed for en 4-dages arbejdsuge. Du får løn efter erfaring og kvalifikationer samt pension, fritvalgsordning og SH-tillæg.

Og så er det – helt objektivt, selvfølgelig – en megafed arbejdsplads.

Vis interesse

Om JobFit JobFit rekrutterer medarbejdere til danske virksomheder. Vi gør ansættelsesprocessen enkel og hjælper dig gennem hele forløbet.

Це оголошення від Jobfit взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Jobfit? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (42410748)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Jobfit
Відгукнутися на сайті компанії