Har du styr på ordene? Vi har historierne.

Erhvervshus Midtjylland S/I

З Jobnet

Vi søger en kommunikationsspecialist med flair for at skrive til en projektstilling frem til 31. december 2027 – med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.

Kan du få en god historie ud af en samtale med en virksomhedsejer? Gøre et komplekst emne let at forstå? Og skrive tekster, der får læseren til at tænke: Det her er relevant for mig?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Erhvervshus Midtjylland har vi masser af historier, viden og gode tilbud til virksomheder. Nu har vi brug for dig, der kan få det hele ud at leve gennem skarpe, levende og brugbare tekster.


Fra virksomhedshistorier til fængende annoncetekster

Du får en varieret hverdag, hvor du skriver til forskellige målgrupper, formater og kanaler.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Virksomhedscases og portrætter, hvor du interviewer mennesker og fortæller deres historier.

  • E-bøger og guides, der gør faglig viden konkret og brugbar.

  • Hjemmesidetekster, som du både skriver, strukturerer og publicerer.

  • Annoncetekster til sociale medier, der fanger opmærksomheden med få ord.

  • SEO-artikler, der er relevante for læserne og synlige i søgemaskinerne.

  • FAQ'er og one-pagere, der gør komplekse budskaber korte og overskuelige.

Du kommer til at skrive for flere brands og målgrupper. Derfor skal du kunne tilpasse både tone, vinkel og format til den sammenhæng, teksten skal bruges i.



Du bliver kollegernes skarpe pen

En stor del af dit arbejde bliver at hjælpe dine kolleger med deres skriveopgaver.

Nogle gange får du en grundig briefing. Andre gange skal du selv stille spørgsmålene, finde vinklen og indsamle den nødvendige viden.

Du behøver ikke være ekspert i alle de emner, vi arbejder med. Men du skal være god til at lytte, stille de rigtige spørgsmål og omsætte dine kollegers faglige viden til tekster, som målgruppen kan forstå og bruge.

Og så skal du kunne lide at skrive for andre. For selvom det er dig, der finder ordene, er det ofte dine kolleger, der skal bruge dem.


Du har sprogligt gehør – og lyst til at lære nyt

Vi leder først og fremmest efter dig, der har et stort skrivetalent. Du kan skrive kort og kontant, fortælle en god historie og tilpasse dit sprog til målgruppen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en sikker sproglig fornemmelse og sans for den gode historie.

  • Er nysgerrig på mennesker og kan gennemføre interviews.

  • Forstår betydningen af tone of voice og kan skrive til forskellige brands og målgrupper.

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.

  • Har forståelse for SEO eller lyst til at lære det.

  • Kan arbejde i et CMS eller hurtigt lære det.

  • Er nysgerrig på AI og har lyst til at bruge eksempelvis ChatGPT i skriveprocessen.

  • Kan tilpasse og genbruge indhold på tværs af kanaler.

  • Er fleksibel og gerne hjælper til, hvor der er brug for det.

  • Trives med at samarbejde og løse opgaver for forskellige kolleger.

Du behøver ikke have mange års erfaring eller en bestemt uddannelse. Måske er du nyuddannet, måske har du allerede arbejdet med kommunikation. Det afgørende er, at du skriver godt, er nysgerrig og har lyst til at lære.

Har du også flair for grafisk arbejde, er det et plus – men det er ikke et krav.

Vi er et lille team, så du skal også have lyst til at hjælpe med andre kommunikationsopgaver, når der er brug for det.



Et lille team med fart på og plads til gode grin

Du bliver en del af et kommunikationsteam med mange forskellige opgaver og højt tempo.

Vi arbejder tæt sammen og er i kontakt hver dag – enten fysisk, på Teams eller over telefonen. Vi sparrer, deler viden og hjælper hinanden, når der er brug for det.

Og så interesserer vi os oprigtigt for hinanden. Vi trives i hinandens selskab og sætter pris på de gode grin, også når der er travlt.

Vi har fokus på at få opgaverne i mål, men vejen derhen skal være præget af godt humør og fællesskab.

Du får desuden mulighed for at møde spændende virksomheder og arbejde sammen med kolleger med mange forskellige fagligheder, som gerne deler deres viden.


Hvem er vi?

Hos Erhvervshus Midtjylland hjælper vi iværksættere og små og mellemstore virksomheder med at udvikle deres forretning.

Vi tilbyder gratis og uvildig sparring og vejledning om alt fra strategi og eksport til grøn omstilling og forretningsudvikling. Vi hjælper også virksomheder med at undersøge mulighederne for medfinansiering af deres udviklingsprojekter.

Vi er omkring 70 medarbejdere med forskellige fagligheder og kontorer i Aarhus, Herning og Horsens.


Har du lyst til at skrive sammen med os?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Send os din ansøgning og dit CV, og vedlæg gerne 1-2 eksempler på tekster, du selv har skrevet. Det kan være artikler, cases, hjemmesidetekster eller noget helt fjerde.

Vi er mere interesserede i at se, hvordan du skriver, end hvor mange års erfaring du har.


Praktisk information

  • Ansættelse: Projektstilling frem til 31. december 2027 med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.

  • Tiltrædelse: 1. februar 2027 eller tidligere om muligt

  • Arbejdssted: Aarhus.

  • Ansøgningsfrist: 27. november kl. 12

  • Kontaktperson: Line Bjerre, tlf. 29 45 42 46

Це оголошення від Erhvervshus Midtjylland S/I взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Erhvervshus Midtjylland S/I? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (40084606)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Erhvervshus Midtjylland S/I
Відгукнутися на сайті компанії