Systematisk kollega til data og kvalitetssikring

Kalundborg Kommune

З Jobnet

Trives du med at undersøge, følge op og sikre, at data, registreringer og processer hænger sammen og formår du samtidig at omsætte din viden til brugbar støtte for både ledelse og kolleger?

Så har vi et job, hvor din faglighed virkelig gør en forskel.

I Voksenspecialenheden i Kalundborg Kommune søger vi en medarbejder, der trives med datakvalitet, controlling og kvalitetssikring – og som har lyst til at arbejde tæt på både sagsbehandling, leverandører og ledelse.

Det her er ikke en klassisk analysemedarbejder.

Det er heller ikke en generaliststilling.

Det er en rolle til dig, der kan lide at have styr på detaljerne, se sammenhænge og sikre, at kvalitet og administration spiller – hver dag.


Kort om os

Voksenspecialenheden arbejder med afgørelser efter Serviceloven til voksne borgere med fysiske, psykiske eller sociale funktionsnedsættelser. Området er komplekst og under konstant udvikling – og det stiller høje krav til økonomisk styring, datakvalitet og leverandøroverblik.

Du bliver en del af Team Projekter og Økonomi, som er afdelingens administrative og økonomiske rygrad. Vi dækker meget store økonomiske og administrative opgaver, men er et forholdsvis lille team.

Du får en central rolle i arbejdet med at sikre kvalitet, overblik og styring på Voksenspecialområdets aktiviteter, men du vil også skulle bidrage til andre opgaver, som kan indeholde elementer af økonomi.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Controlling, datakvalitet og opfølgning på registreringer i vores sagsbehandlingssystem KMD Nexus.
  • Opsætning og vedligeholdelse af rapporter og ledelsesinformation i blandt andet KMD Insight, KMD OPUS og AO, men i samarbejde med kolleger, som kender teknik og faglighed.
  • Understøttelse af ledelse og medarbejdere med data, styringsinformation og administrative opfølgninger.
  • Udvikling af kontroller og kvalitetssikringsredskaber, der understøtter data-indberetninger og rapporteringer.
  • Udarbejdelse af dataudtræk, statistikker og indberetninger til eksempelvis Danmarks Statistik og FLIS.
  • Understøttelse af sagsbehandling med viden om særlige områder, som du selvfølgelig oplæres i.
  • Bidrag til projekter, udviklingsinitiativer og implementering af nye arbejdsgange og løsninger.

Du får en grundig introduktion, tæt kollegial sparring – og ansvar, der matcher dit niveau.


Hvem vi leder efter (skåret skarpt)

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse indenfor offentlig administration, økonomi eller tilsvarende.
  • Arbejder sikkert i Excel (opgørelser, kontroller, overblik).
  • Har viden om hvordan data kan anvendes til opfølgning, dokumentation og styring
  • Har erfaring med økonomi- og/eller sagsstyringssystemer.
  • Kan arbejde struktureret, systematisk og med sans for kvalitet.
  • Trives med både selvstændige opgaver og teamwork.
  • Kommunikerer klart til mange forskellige målgrupper.
  • Tager ansvar, ser opgaverne igennem og følger dem helt i mål.

Kendskab til KMD NEXUS, KMD Insight, KMD OPUS og/eller AO vil være en fordel, men ikke et krav.

Og ja – det er et plus, hvis du bidrager med god humor og arbejdsglæde.


Derfor kan det her blive dit næste job

Hos os får du:

  • En meningsfuld rolle, hvor dit arbejde har betydning for borgernes hverdag.
  • Et fagligt stærkt team, der hjælper hinanden.
  • Indflydelse på din arbejdsdag.
  • Mulighed for hjemmearbejde.
  • Flekstidsordning og fleksibel arbejdsuge, hvor fredage som udgangspunkt kan disponeres frit.
  • Løbende kompetenceudvikling, uddannelsesmuligheder og ledelsessparring.
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel – og plads til grin.


Løn og ansættelsesvilkår
  • Fast stilling på 37 timer pr. uge
  • Tiltrædelse: snarest eller fra 1. februar 2027
  • Lønniveau på 40.000 – 45.000 kr.
  • Arbejdssted: Kalundborg Rådhus, Holbækvej 141B
  • Røgfri arbejdstid


Hvis du vil vide mere

Kontakt gerne:

  • Tine Brodin, Leder af Projekter og Økonomi på tlf. 59 53 53 42
  • Lars Aarøe Hansen, Voksenspecial- og psykiatrichef på tlf. 51 17 16 74


Ansøgning

Send din ansøgning sammen med CV og relevante uddannelsesbeviser senest den 25. november 2026 kl. 23.59 via det digitale link.

Der afholdes samtaler løbende eller senest den 26. november 2026, men vi forbeholder os retten til at indkalde til samtale løbende.

Це оголошення від Kalundborg Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Kalundborg Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189595)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Kalundborg Kommune
Відгукнутися на сайті компанії