Ground Watch Agent til Kastrup
Får du energi af en travl hverdag, hvor du skal holde overblikket, finde løsninger og levere god service? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Ground Watch Agent hos DHL Express.
Hos DHL Express forbinder vi mennesker og forbedrer liv hver eneste dag. Som verdens mest internationale virksomhed er vi drevet af kvalitet, innovation og stærkt teamwork. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at blive en vigtig del af vores operation og være med til at sikre, at vores kunders forsendelser kommer godt fra start.
Du bliver en del af et energisk team med masser af samarbejde, højt humør og en hverdag, hvor ingen dage er ens. Her får du stor indflydelse på dagens drift og bliver en central spiller i koordineringen af vores kurérers afhentninger på Sjælland.
Stillingen er på 37 timer om ugen (ekskl. frokost) med arbejdstid mandag til fredag i tidsrummet kl. 08.00-19.00.
Hvad kommer du til at lave?
Som Ground Watch Agent er du den, der holder overblikket og sikrer, at dagens afhentninger bliver planlagt og gennemført effektivt. Du får en central rolle i den daglige drift og bliver bindeled mellem kunder, kurérer og interne afdelinger.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
• Koordinere og fordele omkring 1.000 daglige kundeafhentninger på Sjælland.
• Prioritere og optimere dagens opgaver, så vi leverer den bedst mulige service.
• Sparre og dele viden med kolleger i et åbent og dynamisk kontormiljø.
• Understøtte salgsafdelingen ved opstart og implementering af nye kunder.
• Sikre høj kvalitet i den daglige drift og bidrage til gode oplevelser for både kunder og kurérer.
Du kommer til at samarbejde tæt med kolleger i kørselsafdelingen, kundeservice, salg og vores kurérer. Samtidig får du et unikt indblik i DHL Express' netværk og opbygger et stærkt geografisk kendskab til Sjælland.
Hvem er du?
Du motiveres af en hverdag, hvor tingene går stærkt, og hvor der hele tiden sker noget nyt. Du er god til at bevare overblikket, også når der er mange opgaver i gang på samme tid, og du trives med at samarbejde på tværs af teams.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med IT-systemer og Office-pakken.
• Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt.
• Er udadvendt, serviceminded og god til at skabe relationer.
• Kan arbejde struktureret og har en naturlig evne til at analysere og prioritere opgaver.
• Tager ansvar, arbejder selvstændigt og finder løsninger frem for problemer.
• Trives som en del af et team og bidrager positivt til fællesskabet.
Det er desuden et krav, at du kan fremvise en straffeattest.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ops Admin Manager, Yousif Majid, på telefon 53 76 66 35.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 4. december 2026.
Bliv en del af DHL Express - og vær med til at forbinde mennesker og forbedre liv.
Це оголошення від DHL взято з Phenom. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для DHL? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (46815505)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити
Отримуйте сповіщення про нові вакансії від DHL