Senior Backend Developer til it-systemerne bag SU

ATP

З HR-Manager

Vi søger en erfaren backend-udvikler, der vil være med til at sikre den daglige drift og videreudvikling af et kritisk systemområde, og som har lyst til aktivt at bidrage til de analyser og tekniske beslutninger, der skal danne grundlag for fremtidens SU-løsninger. 

Du kommer til at arbejde med kerneforretningslogik, datamodeller, integrationer, automatiserede processer og performance – præcis som i moderne backend-udvikling, men primært i Natural og Adabas, der kører på Linux og er central for SU-systemernes stabilitet. 

Dine opgaver 

Du kommer blandt andet til at: 

  • udvikle og vedligeholde et driftssikkert Natural & Adabas system via eclipse  
  • arbejde med integrationer mellem SU-systemer og samarbejdende løsninger (REST, SOAP, og GraphQL) 
  • indgå i opgaveløsning på tværs af store projekter, mindre vedligeholdelsesopgaver og fejlhåndtering 
  • dokumentere integrationer og processer 
  • varetage automatiserede tests og CI/CD 
  • analysere og løse fejl i komplekse systemforløb 
  • sikre kvalitet, stabilitet og vedligeholdbarhed i løsningerne 
  • bidrage til tekniske forbedringer og videreudvikling/modernisering af området 
  • bidrage til analyser med teknisk indsigt til den fortsatte modernisering og systemfornyelse af SU-området 

Du får et tæt samarbejde med udviklere, testere, arkitekter, driftsspecialister og forretningen. Vi forventer samtidig, at du aktivt byder ind med idéer, udfordrer eksisterende løsninger konstruktivt og bidrager til at drive forbedringer på tværs af området. 

Vores teknologier 

Vores systemlandskab omfatter blandt andet: 

  • Natural & Adabas 
  • Linux 
  • SQL 
  • Java 
  • Git 
  • Jenkins 
  • REST og SOAP  

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du: 

  • arbejder selvstændigt og tager ejerskab for opgaver, løsninger og deres kvalitet i produktion 
  • er proaktiv og opsøger forbedringsmuligheder frem for blot at løse de opgaver, der ligger foran dig 
  • trives med ansvar for udvikling, vedligeholdelse, fejlretning og driftsstabilitet i forretningskritiske systemer 
  • har forståelse for drift, incident- og problemhåndtering samt kontinuerlige forbedringer efter ITIL-principper 
  • bidrager aktivt til analysearbejde, løsningsdesign og tekniske beslutninger 
  • er nysgerrig og deltager aktivt i faglig sparring og videndeling 
  • samarbejder konstruktivt med udviklere, driftsspecialister, arkitekter og forretningsinteressenter 
  • har lyst til at bidrage til den langsigtede modernisering og videreudvikling af SU-systemerne 
  • har erfaring med automatiserede tests, CI/CD og moderne udviklingsværktøjer 

Det er en fordel, at du har erfaring med legacy-teknologier som Natural & Adabas, COBOL eller lignende. Det vigtigste er dog, at du har solide backend-kompetencer, som du har opbygget i lignende stillinger eller gennem en IT-faglig uddannelse, er god til at samarbejde og har gåpåmod til at lære Natural og Adabas og vores systemlandskab. 

Derfor skal du vælge os 

Hos os får du: 

  • mulighed for at arbejde i spændingsfeltet mellem stabil drift af kritiske løsninger og udviklingen af fremtidens SU-platformkomplekse backend-opgaver med både udvikling, integration og drift 
  • stor indsigt i et forretningsområde med mange interessenter og integrationer 
  • erfarne og engagerede kolleger 
  • mulighed for at påvirke tekniske løsninger og arbejdsmetoder 
  • en grundig onboarding og adgang til stærke faglige miljøer. 

Hvem er vi?

Du bliver en del af en sektion, hvor vi er 25 kolleger, der arbejder med hele livscyklussen fra analyse og design til udvikling, kvalitetssikring og idriftsættelse af kritisk funktionalitet. Vi arbejder løbende med både større og mindre projekter samt vedligeholdelsesopgaver for at sikre den daglige drift af SU-systemkomplekset.  

Du vil arbejde i tværfaglige teams, som sammensættes efter opgavens indhold og krav. For at sikre en god opstart indgår du i en mentorordning med både oplæring og sparring. Kendetegnet for området er et godt kollegaskab med høj faglighed og et stort engagement. 

ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. Vi tror på, at en arbejdsplads i balance skaber plads til den enkelte. Hos os får du nær ledelse, fleksibilitet, et stort mandat og muligheden for at gøre en forskel.  

Sådan ansøger du 

Send os dit CV senest søndag den 29. november. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen. 

Vi indkalder løbende til samtaler. 

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.  

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder. 

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Stina Matthiesen på tlf. 4147 3030 eller mail stmt@atp.dk eller sektionschef Susanne Kany på tlf. 4147 3104 eller mail kany@atp.dk. 

 

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende. 

#LI-hybrid 

 

Це оголошення від ATP взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для ATP? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (43405810)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від ATP
Відгукнутися на сайті компанії