Vagtplanlægger til Hjemme- og Sygeplejen

Odsherred Kommune

З Jobnet

Har du flair for struktur og planlægning – og vil du være med til at udvikle området til gavn for borgere og medarbejdere.

Så er det måske dig, vi søger som vores nye vagtplanlægger.

Hos os får du tid til en god start. De første 10 hverdage er afsat til onboarding, så du bliver godt klædt på til dit nye job."

Om jobbet

Som vagtplanlægger bliver du en central del af driften i Hjemme- og Sygeplejen. Du indgår i et velfungerende team bestående af seks vagtplanlæggere, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab og sikrer en ensartet og stabil drift.

Vi har et stort fokus på faglig udvikling og arbejder løbende med at forbedre planlægningen, så vi skaber de bedste løsninger for både borgere og medarbejdere. Der skal i 2027 yderlig fokus på udvikling af fleksible vagtplaner, hvor medarbejderne involveres mere i planlægningen.

Samtidig lægger vi vægt på en god tone og et trygt arbejdsmiljø – med plads til samarbejde og et godt grin i hverdagen.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner for hjemmeplejen og sygeplejen
  • Daglig koordinering af ændringer i planer og bemanding
  • Håndtering af sygemeldinger, ferie og akutte ændringer
  • Tæt samarbejde med ledelse, teamledere og medarbejdere
  • Bidrage til udvikling af effektive planlægningsprocesser

Vi tilbyder

  • En spændende og meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for både borgere og kolleger
  • Et tæt samarbejde med engagerede medarbejdere og ledere
  • Grundig oplæring og introduktion til vores planlægningssystemer
  • Mulighed for at præge og udvikle funktionen

Vi søger dig, som

  • Formentlig er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
  • Har erfaring med vagtplanlægning eller anden form for koordinering
  • Har kendskab til FOA- og DSR-overenskomster, ferieloven og arbejdstidsregler – eller mod og flair for at sætte dig ind i disse
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljerne
  • Er serviceminded og god til at kommunikere med mange forskellige mennesker
  • Bevarer overblikket – også når det går stærkt
  • Er fortrolig med IT – erfaring med Optima fra Silkeborg Data vil være en fordel.

En ekstra god start på dit nye job

I Odsherred Kommune tilbyder vi et særligt onboarding forløb. De første 2 uger er på fuld tid og målrettet din introduktion til arbejdspladsen.

Vi mener, at en god start kræver tid og opmærksomhed. Derfor har vi skabt et forløb, hvor vi giver plads til, at du kan udvikle dine faglige kompetencer, at du får tid til at lære dine nye kolleger, vores kultur og dine arbejdsopgaver at kende, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i dit nye job.

Det er en investering i dig – og en del af det, der gør os til en attraktiv arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår og ansættelsessted

Dit primære ansættelsessted er Asnæs, men du vil også regelmæssigt arbejde fra Hjemme- og Sygeplejens øvrige lokationer i Odsherred.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. februar (eller efter aftale).

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 6. december – vi afholder samtaler 10. og 14. december.

Vil du vide mere?

Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Pernille Holst 22 58 77 13, mail: pehol@odsherred.dk eller distriktsleder Tomas Kisbye Frandsen 20 25 19 68, mail: thpje@odsherred.dk

Це оголошення від Odsherred Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Odsherred Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29188459)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Odsherred Kommune
Відгукнутися на сайті компанії