Dagtilbud Hasle – Børnehuset Fjældevænget søger en køkkenmedhjælper/husassistent

Aarhus Kommune

З HR-Manager

Har du lyst til at være med til at skabe en god og velfungerende hverdag for børn og medarbejdere? Er du imødekommende, fleksibel og glad for praktiske opgaver? Så er det måske dig, vi søger!

Om os

Børnehuset Fjældevænget er en del af Dagtilbud Hasle, som består af 11 afdelinger. Afdelingerne samarbejder blandt andet om skoleuger, kursusuger og andre aktiviteter, der giver mening i praksis.

Børnehuset Fjældevænget har 73 børn fordelt på to vuggestuegrupper (0-3 år), to børnehavegrupper (3-5 år) og en gruppe med de ældste børn (5-6 år).

Vi ligger i et multietnisk boligområde i Aarhus Vest, hvor størstedelen af vores børn og familier bor. Du bliver en del af et hus med cirka 20 engagerede medarbejdere.

 

Om stillingen

Vi ønsker at udvikle vores struktur og organisering og vil derfor afprøve en ny stilling som køkkenmedhjælper/husassistent på 25 timer om ugen.

Formålet er at undersøge, hvordan en køkkenmedhjælper/husassistent kan bidrage til at skabe en mere velfungerende hverdag og understøtte den daglige drift i huset.

Da der er tale om en nyoprettet stilling, får du mulighed for at være med til at udvikle og forme funktionen i samarbejde med den øvrige personalegruppe.

Du vil i opstartsperioden få introduktion og oplæring af en medarbejder, som hjælper dig godt i gang med opgaverne.

På sigt forventer vi, at du selvstændigt kan varetage ansvaret for køkkenets daglige indkøb, herunder planlægning og bestilling af de varer, der er behov for.

 

Dine arbejdsopgaver

Dine primære opgaver vil være:

  • At bage brød og andet til morgenmad og formiddagsmad.
  • At rydde op i køkkenet og tage opvasken efter frokost.
  • At bage eller tilberede mad i forbindelse med personalemøder og forældrearrangementer.
  • At stå for køkkenets daglige indkøb, når du er blevet oplært i opgaven.
  • At hjælpe med andre praktiske opgaver, når der opstår behov for det.

Vi søger dig, der:

  • Er smilende, imødekommende og serviceminded.
  • Er fleksibel og kan se, hvor der er brug for en hjælpende hånd.
  • Har lyst til at bidrage til en god hverdag for både børn og voksne.
  • Trives med praktiske opgaver og kan arbejde selvstændigt.
  • Kan skabe struktur og overblik over de daglige opgaver.
  • Har lyst til at tage ansvar og initiativ i forhold til køkkenets opgaver.

Samarbejdet med børnene

Du får ikke et pædagogisk ansvar for børnene, men vi forventer, at du møder dem med venlighed og imødekommenhed og gerne hjælper dem med praktiske opgaver i hverdagen.

Vi lægger vægt på, at du har lyst til at være en del af et børnehus, hvor vi alle bidrager til fællesskabet og hjælper hinanden på tværs af opgaver.

Vi tilbyder

  • En nyoprettet stilling med mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne.
  • En grundig introduktion og oplæring.
  • Mulighed for på sigt at få selvstændigt ansvar for køkkenets daglige indkøb.
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og en hverdag med mange forskellige mennesker.
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og vægter fællesskabet højt.

Vi håber, at du har lyst til at blive en del af Børnehuset Fjældevænget og være med til at skabe gode rammer for både børn, forældre og medarbejdere.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktiske oplysninger

  • Arbejdstid: 25 timer om ugen.
  • Ansættelse: Fast stilling.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.
  • Ansøgningsfrist: d. 27. november 2026.
  • Kontaktperson: Amal El Awad.
  • Telefon: 24 34 65 37.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Amal El Awad på ovenstående telefonnummer.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 25

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  27.11.2026
 
Vi afholder samtaler løbende.

Це оголошення від Aarhus Kommune взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Aarhus Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (55133018)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Aarhus Kommune
Відгукнутися на сайті компанії