Lægmedlem søges til Adoptionsnævnet

Ankestyrelsen

З HR-Manager

Adoptionsnævnet søger et nyt lægmedlem.

Om Adoptionsnævnet:

Adoptionsnævnet er et uafhængigt klage- og tilsynsorgan. Nævnet består af ti medlemmer, som beskikkes af Socialministeren.

Ud over formanden og næstformanden består Adoptionsnævnet af 8 andre medlemmer, heraf 4 medlemmer med lægelig sagkundskab (pædiatri, intern medicin, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri), en psykolog, en socialrådgiver og 2 lægmedlemmer.

Adoptionsnævnets medlemmer og stedfortræder udpeges for en periode på fire år ad gangen og kan maksimalt være beskikket i otte år.

En af nævnets hovedopgaver er at behandle klager over afgørelser, der er truffet af adoptionssamrådene i Familieretshuset samt føre tilsyn med samrådets praksis.

Herudover dækker nævnets opgaver følgende:

  • Udvælge den godkendte ansøger, som skønnes bedst egnet til at adoptere et bestemt barn ved national adoption
  • Udnævne et antal særligt sagkyndige børnelæger, der kan vejlede adoptionsansøgere i forbindelse med matchningsforslag
  • Indsamle, bearbejde og formidle viden om adoption
  • Udgive en årsberetning

Forudgående kendskab til eller interesse for adoption er en fordel, men ikke et krav.

Som nævnsmedlem skal du være opmærksom på, at der løbende kan være ad hoc opgaver ved siden af nævnsmøderne.  Adoptionsnævnet forventer afholdelse af 4 møder i 2027. Møderne bliver afholdt i København.

Du kan se en mere detaljeret beskrivelse af opgaverne på nævnets hjemmeside www.ast.dk/naevn/adoptionsnaevnet.

Du kan få mere information om medlemmernes/stedfortrædernes opgaver ved henvendelse til ankechef i Ankestyrelsen Lise Gry Beder på telefon 61 89 74 12 eller Souschef Marie Louise Hesselberg Stoustrup på telefon 61 89 74 25.

Honorar

Som nævnsmedlem/stedfortræder vil du modtage et honorar for at deltage i nævnets arbejde. Honoraret er ca. 9.900 kr. pr. nævnsmøde. 
 

Ansøgning:

Du skal søge om udpegning som nævnsmedlem via linket her på siden. 

Vi skal modtage din ansøgning med oplysninger om dit hidtidige karriereforløb senest tirsdag den 24. november

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i december 2026. Der vil herefter blive sendt en indstilling til Socialministeren, som træffer beslutning om beskikkelse som nævnsmedlem/stedfortræder. Udpegning som nævnsmedlem/stedfortræder forventes at kunne ske med virkning fra den 1. februar 2027.

 

 

Це оголошення від Ankestyrelsen взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Ankestyrelsen? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (10074002)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Ankestyrelsen
Відгукнутися на сайті компанії