Driftsleder til anlægsgartnervirksomhed i Aarhus – brænder du for drift og ledelse

ReQruiting ApS, Tolstrup A/S

З Jobnet

Har du styr på drift, medarbejdere og kunder – og motiveres du af at få tingene til at fungere i hverdagen?

Vi udvider i vores Aarhus-afdeling og søger derfor endnu en dygtig driftsleder. Du får ansvar for din egen kundeportefølje og medarbejdere og bliver en central drivkraft i planlægning, kundekontakt og økonomistyring.

Du bliver en del af et lederteam med tæt sparring i hverdagen, og din arbejdsdag vil være en kombination af opgaver på kontoret og ude i marken – tæt på både kunder og medarbejdere.

 

Dine ansvarsområder

  • Daglig ledelse, motivation og udvikling af medarbejdere
  • Planlægning og koordinering af grøn pleje, vedligehold og vintertjeneste
  • Opfølgning og kvalitetssikring i marken
  • Kundekontakt og løbende dialog om drift og kvalitet
  • Budgetopfølgning, tidsplanlægning og effektiv ressourceudnyttelse
  • Udarbejdelse af tilbud, tillægsydelser og udvikling af mersalg
  • Sikring af en stabil drift, også når hverdagen ikke går helt som planlagt
  • Overholdelse af arbejdsmiljø-, sikkerheds-, miljø- og kvalitetskrav

Kort sagt: Du skaber struktur i hverdagen, overblik i driften og tryghed for både medarbejdere og kunder.

 

Om dig

Du er en erfaren og ordentlig leder, der trives med ansvar og selvstændighed. Du er synlig i hverdagen og skaber klare rammer og god kommunikation. Dine medarbejdere ved, hvad der forventes, og oplever samtidig, at du er tilgængelig og følger op.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som driftsleder eller solid ledererfaring kombineret med en relevant faglig baggrund
  • Har erfaring med grøn drift
  • Er nærværende og tydelig i din ledelse
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
  • Træffer beslutninger og følger op
  • Er god til at skabe relationer til både medarbejdere og kunder
  • Har forståelse for økonomistyring, planlægning og kvalitetssikring
  • Behersker MS Office og gerne har kendskab til drifts- og økonomisystemer
  • Har kørekort B

Din faglige baggrund kan eksempelvis være som anlægsgartner, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør, selvstændig eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du kan kombinere ledelse, drift og mennesker.

 

Hvorfor Tolstrup A/S?

Hos Tolstrup A/S får du en professionel og ordentlig arbejdsplads med korte beslutningsveje og stor tillid til den enkelte.

Vi tror på, at stærk drift skabes gennem tydelig ledelse, faglighed og trivsel. Og vi mener, at der skal være en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv.

Vi tilbyder:

  • En selvstændig rolle med ansvar og indflydelse
  • Et stærkt lederteam med tæt sparring
  • Frihed i hverdagen og solid ledelsesmæssig opbakning
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Firmabil og IT-udstyr
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Mulighed for 6. ferieuge
  • Løn efter kvalifikationer

 

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Niels Bakke Konrad på tlf. 25 26 14 57.

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Це оголошення від ReQruiting ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для ReQruiting ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (37418641)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від ReQruiting ApS
Відгукнутися на сайті компанії