Windows Device Management Specialist

HiTalento ApS

З Jobnet

Fra første login til sidste opdatering skal det hænge sammen

En Windows-enhed skal være sikker, opdateret og klar til brug. Applikationerne skal lande rigtigt, politikkerne skal ramme som forventet, og brugeren skal kunne komme videre med sit arbejde.

Bag den oplevelse ligger en lang række tekniske valg, standarder og automatiseringer.

Hos ENVO IT søger vi en erfaren Windows Device Management Specialist, der kan tage ansvar for løsningerne gennem hele deres livscyklus. Du får en central rolle i arbejdet med at skabe stabile, sikre og skalerbare Windows-miljøer for vores kunder.

Opgaven stopper ikke, når enheden er enrolled

Du kommer til at arbejde med både etablering, drift og løbende forbedring af kundernes Device Management-løsninger.

Du får ansvar for at drive dine opgaver fra den indledende afdækning til den færdige løsning. Det betyder ikke, at du skal arbejde alene. Du får kolleger med kompetencer inden for blandt andet Microsoft 365, cloud, sikkerhed og support, som du kan trække på, når opgaven går på tværs.

Dit tekniske arbejdsområde

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Central administration af Windows-enheder via Microsoft Intune og relevante MDM-platforme

  • Enhedsudrulning og klargøring med Windows Autopilot

  • Paketering, udrulning og opdatering af applikationer, herunder Win32-apps

  • Konfigurationsprofiler, Settings Catalog og security baselines

  • Opdateringsstyring af Windows og Microsoft 365 Apps

  • Endpoint security og compliance, herunder Defender for Endpoint, ASR, BitLocker, compliance-politikker og Conditional Access

  • Udvikling, test og fejlfinding af PowerShell-scripts

  • Fejlfinding på enrollment, politikker, applikationer og konfigurationer

  • Automatisering og standardisering af gentagne processer

  • Dokumentation og overdragelse af løsninger

Erfaring med macOS, iOS/iPadOS eller Android er en fordel, men Windows er dit primære fagområde.

Det får du hos ENVO IT

Du får en rolle med et klart teknisk ansvar og mulighed for at følge dine løsninger hele vejen. Du kommer tæt på både teknologien og kundernes virkelighed, så du kan se, om løsningen rent faktisk gør det, den skal.

Hos os får du:

  • varierede opgaver på tværs af forskellige kundemiljøer

  • mulighed for at arbejde med både projekter, komplekse fejl og løbende optimering

  • ansvar for egne leverancer fra start til slut

  • faglig sparring med kolleger fra flere specialistområder

  • mulighed for at automatisere og standardisere frem for at gentage manuelle processer

  • plads til at fordybe dig og holde din specialistviden opdateret

  • frihed til at vælge den tekniske vej, når du kan begrunde den

  • mulighed for at bidrage til, hvordan vi arbejder med Windows device management fremadrettet

Vi lægger vægt på ordentlige løsninger frem for hurtige lappeløsninger. Derfor skal der også være plads til at undersøge årsagen, teste løsningen og dokumentere den, så den kan driftes og videreudvikles.

Den erfaring, du kommer med

Vi forestiller os, at du har minimum fem års erfaring med central administration af Windows-enheder og solid praktisk erfaring med Microsoft Intune eller en tilsvarende MDM-platform.

Du kender teknologierne godt nok til at kunne håndtere de situationer, hvor standardløsningen ikke virker. Når en policy ikke bliver anvendt korrekt, eller en applikation fejler, kan du arbejde dig systematisk frem til årsagen.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • driver opgaver fra start til slut og følger op på det, du sætter i gang

  • arbejder selvstændigt, men bruger dine kolleger, når det giver mening

  • leder efter årsagen frem for kun at behandle symptomet

  • tænker i automatisering, genbrug og holdbare standarder

  • har blik for balancen mellem sikkerhed, administration og brugeroplevelse

  • dokumenterer dine løsninger, så vigtig viden kan deles

  • kan forklare tekniske valg, så de giver mening for både kunder og kolleger

Du behøver ikke kende svaret på alt på forhånd. Men du skal have erfaringen, nysgerrigheden og vedholdenheden til at finde det.

Er det dig, vi mangler?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Søg stillingen her på nedenstående knap.

Vi afholder samtaler indtil vi har fundet det rette match, så der er ingen grund til at vente med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Signe Gry Bangsgaard Høybye, HR Direktør, på +45 3037 0630.

Це оголошення від HiTalento ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для HiTalento ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (41790237)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від HiTalento ApS
Відгукнутися на сайті компанії