CHOMI overskrift ændres

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

З Jobnet
Vi søger en IT-teknisk velfunderet og formålsdrevet leder til sektionen for Maritim Interoperabilitet under forretningsområde GEOMETOC, UV-systemer og Droner ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Om os
Forretningsområdet hører under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse maritime division og arbejder med at anskaffe maritime droner og materiel til undervandskrigsførelse for at understøtte Forsvarets maritime kapaciteter og har derudover ansvar for det værnsfælles GEOMETOC område. Endelig har forretningsområdet ansvar for at fremme interoperabilitet på tværs af maritime militære systemer internt i divisionen såvel som ud mod den øvrige koncern, med henblik på at skabe forudsætninger for multi-domæne operationer (MDO).

De tre divisioner under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, er maritime-, land- og luftkapaciteter og er organiseret under Materielstaben som netop har oprettet en tværgående Communication & Information Systems (CIS) enhed. Denne enhed, CIS-elementet, skal facilitere synergi på tværs af de tre domæner og derved understøtte udviklingen af MDO-kapabiliteter, hvilket skal foregå i tandem med relevante aktiviteter i FMI IT-staben.

Om stillingen
Du bliver den maritime divisions bindeled til CIS-elementet og forventes at engagere sektion for Maritim Interoperabilitet i forhold til øvrige værnsfælles og C4ISR-relaterede samarbejdsfora og relevante øvelser med henblik på at styrke Forsvarets MDO-evne nationalt såvel som med NATO allierede.

Dette indbefatter i al væsentlighed at tilsikre, at datanet- og IT-systemarkitektur inden for det maritime domæne i videst muligt omfang samtænkes med de andre domæner, samt at de sejlende enheders særlige behov ift. transport af udgående og indgående 1’er og 0’er tilgodeses i forbindelse med tiltag der har afsæt i værnsfælles taktiske overvejelser og overordnede strategier der sigter mod at realisere ambitionen om et MDO-kapabelt Forsvar.

Om dig
Du har en akademisk uddannelse, på bachelor, kandidat eller Ph.d niveau indenfor et IT-fagligt område. Det er et krav at du har en relevant IT-baggrund.

Du forventes, at læne dig ind i CIS-elementets arbejde, delagtiggøre maritim divisions interessenter i de sager, der har implikationer for dem, samt støtte maritim divisions ledelse i digitale spørgsmål.

Du kommer i høj grad til at repræsentere divisionen på det digitale område i relevante samarbejdsfora, projekter og lignende inden for koncernen såvel som udadtil.

Du støtter og rådgiver divisionens kapacitetscentre i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale og sparrer med chefer og medarbejdere med henblik på at facilitere synergi på tværs af eksisterende og fremtidige maritime systemer og på tværs af domæner.

Vi lægger vægt på følgende:

  • Struktureret og analytisk tilgang til løsning af komplekse og til tider vagt definerede udfordringer.
  • Stærk kommunikator og evne til at skabe gode relationer på tværs af fagområder i koncernen, samt med eksterne samarbejdspartnere.
  • Velformuleret på flydende dansk og engelsk, med særligt fokus på at folde detaljer ud på letforståelig vis i tale og særligt skriftligt.
  • Proaktiv, nysgerrig og løsningsorienteret.
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Sørner på telefon 2341 0580.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2026

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Це оголошення від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (16287180)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Відгукнутися на сайті компанії