National Competent PRS Authority – Galileo Public Regulated Service (PRS) Vil du være med til at sikre Danmarks adgang til og nationale forvaltning af EU's mest sikkerhedskritiske satellitbaserede navigationstjeneste?

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

З Jobnet
Vi søger en fagligt stærk og sikkerhedsbevidst medarbejder til en central rolle som ansvarlig for Danmarks Competent PRS Authority (CPA) under EU's Galileo-program.

Galileo Public Regulated Service (PRS) er EU's krypterede og beskyttede satellitbaserede navigationstjeneste, der er udviklet til at sikre robust og pålidelig positionering, navigation og tidsbestemmelse – også under ekstraordinære forhold, hvor andre satellitbaserede navigationstjenester kan være påvirket af jamming, spoofing eller andre former for forstyrrelser.

PRS er en strategisk vigtig kapacitet for EU's medlemsstater og har særlig relevans for nationale sikkerhedsmyndigheder, forsvarsområdet, politi, beredskab og andre kritiske samfundsfunktioner.

Som ansvarlig for Danmarks Competent PRS Authority får du en central rolle i at etablere, udvikle og varetage den nationale forvaltning af PRS i overensstemmelse med EU's regelsæt og sikkerhedskrav.

Om stillingen

Stillingen indebærer ansvar for at sikre, at danske myndigheder og øvrige godkendte brugere anvender PRS i overensstemmelse med gældende EU-regulering, nationale sikkerhedskrav og de fælles europæiske minimumsstandarder.

Du vil fungere som Danmarks centrale kontaktpunkt over for EU-Kommissionen, European Union Agency for the Space Programme (EUSPA) og Galileo Security Monitoring Centre (GSMC) i spørgsmål vedrørende PRS.

Du vil samtidig skulle samarbejde tæt med relevante danske myndigheder og organisationer om at opbygge og vedligeholde en national struktur for sikker og kontrolleret anvendelse af PRS.

Dine opgaver inkluderer at:

  • Varetage den daglige administration og koordinering af Danmarks CPA-funktion.
  • Sikre implementering og efterlevelse af regler og fælles minimumsstandarder på PRS området.
  • Udarbejde og vedligeholde nationale procedurer, retningslinjer og processer for adgang til og anvendelse af PRS.
  • Sikre en klar national ansvarsfordeling og governance for PRS.
  • Være Danmarks nationale kontaktpunkt over for EU-Kommissionen, EUSPA og GSMC vedrørende PRS.
  • Deltage i relevante europæiske arbejdsgrupper, møder og samarbejdsfora.
Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende kompetencer inden for eksempelvis:

  • Telekommunikation, satellitnavigation eller GNSS.
  • Ingeniørvidenskab eller anden teknisk disciplin.
  • Offentlig administration, international regulering eller sikkerhedspolitik.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af følgende områder:

  • Nationale eller internationale myndighedsopgaver.
  • EU-regulering og implementering af europæiske krav.
  • GNSS, Galileo eller satellitbaserede navigationssystemer.
  • Internationalt myndighedssamarbejde.
Det er ikke et krav, at du har indgående kendskab til Galileo PRS fra første arbejdsdag. Det vigtigste er, at du har den nødvendige faglige ballast og motivation til at opbygge og vedligeholde en specialiseret national myndighedsfunktion. Der må forventes en vis rejseaktivitet i forbindelse med stillingen.

Om os

Du vil blive ansat i Kapacitetcenter Space. Vi udgør et team bestående af syv dedikerede medarbejdere, hver med sit eget specialistområde. Sammen bidrager vi til udviklingen af SPACE som operativt domæne i Forsvaret. Vi faciliterer indkøb af nye materielsystemer, lægger grundlaget for løbende systemdrift, implementerer materielmodifikationer og har ansvaret for systemafvikling – en proces, hvor vi følger materielansvaret inden for alle aspekter af det danske forsvar, på alle leder og kanter. SPACE er et nyt operativt domæne i forhold til de traditionelle land-, maritim- og luft- samt cyberdomæner. SPACE anvendes af alle øvrige domæner og er således tværgående. Derfor har vi en stor berøringsflade både internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), samt med eksterne leverandører og interne kunder. Vi opererer i en spændende hverdag inden for et engageret miljø, hvor faglig ekspertise, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsdag med respekt for den enkeltes færdigheder, hvor du har betydelig frihed til selv at planlægge opgaver og tilrettelægge arbejdsrutiner.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef Inger Schow på telefon 4041 6838. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson ved Personelkommandoen på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 2. december 2026. Ansættelsesdato er senest den 1. februar 2027.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL – OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk

Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet og resten af

Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de

cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Це оголошення від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (16287180)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Відгукнутися на сайті компанії