Konstruktionsingeniør til STEENBERGs tegnestue

STEENBERGs tegnestue aps arkitekter - ingeniører

З Jobnet

Vil du arbejde med bærende konstruktioner og være med til at omsætte skitser og beregninger til byggeri, der fungerer i praksis? Og trives du med en varieret hverdag, hvor statiske beregninger går hånd i hånd med tilsyn, byggetekniske gennemgange og tæt samarbejde med kollegaer, håndværkere og bygherrer?

Hos STEENBERGs tegnestue på Bornholm søger vi en konstruktionsingeniør, der har lyst til at arbejde bredt med både statik og praktiske, byggetekniske opgaver.

Om stillingen

Du bliver en del af projekter med nybyggeri, ombygninger og renoveringer i forskellige størrelser og med varierende kompleksitet. Vi arbejder som totalrådgiver, og du får mulighed for at følge løsningerne fra de første overvejelser og beregninger til udførelsen på byggepladsen.

Arbejdet spænder fra klassiske statikopgaver med beregninger, tegninger og dokumentation til mindre og større byggetekniske problemstillinger. Det kan eksempelvis være en håndværker, der står med en konkret udfordring på byggepladsen og har brug for din hjælp til at finde en byggeteknisk holdbar og bygbar løsning.

Du bliver en del af et tæt fagligt samarbejde på tegnestuen, hvor vi bringer vores forskellige kompetencer i spil. Inden for statik får du en stærk sparringspartner, som du kan drøfte beregninger, konkrete løsninger og byggetekniske problemstillinger med.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Projektering og beregning af beton-, stål- og trækonstruktioner.

  • Udarbejdelse af statisk dokumentation, tegninger og konstruktionsdetaljer.

  • Byggeteknisk rådgivning og løsning af konkrete problemstillinger i dialog med håndværkere og bygherrer.

  • Byggetekniske gennemgange og fagtilsyn.

  • Samarbejde og koordinering med tegnestuens øvrige faggrupper.

  • Eventuelt byggeledelse.

Du lærer tegnestuens arbejdsmetoder og igangværende sager at kende i samarbejde med dine kollegaer. Undervejs får du ansvar for egne opgaver med mulighed for sparring om både beregninger og byggetekniske løsninger.

Hvem er du?

Du er uddannet ingeniør med speciale i bærende konstruktioner og har en praktisk tilgang til dine opgaver. Du interesserer dig for sammenhængen mellem beregninger, materialer og udførelse og har blik for både bygbarhed og økonomi.

En håndværksmæssig baggrund vil være en fordel. Erfaring fra byggepladsen er værdifuld, når du skal forstå en konkret problemstilling og finde en løsning i dialog med dem, der skal udføre arbejdet.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Har en bred konstruktionsmæssig forståelse og lyst til at arbejde med både statik og byggetekniske opgaver.

  • Har erfaring med relevante beregningsværktøjer, eksempelvis StruSoft Dimension og FEM Design.

  • Kan omsætte din faglige viden til praktiske og gennemarbejdede løsninger.

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar for dine opgaver.

  • Kan forklare tekniske forhold forståeligt til både bygherrer og håndværkere.

  • Bidrager til den faglige sparring og er åben for andres erfaringer.

En tegnestue med korte veje mellem faglighederne

På STEENBERGs tegnestue løser vi opgaverne i fællesskab. Vi bringer vores forskellige kompetencer i spil og hjælper hinanden med at skabe sammenhæng mellem arkitektur, konstruktioner og installationer.

Hverdagen er præget af en flad struktur, fagligt engagement og en uformel, humoristisk omgangstone. Du får mulighed for at påvirke dit arbejde og bidrage med dine erfaringer og idéer.

Vi tilbyder frokostordning, pension med sundhedsforsikring og løn efter kvalifikationer.

Interesseret?

Kontakt Anders Bjerregaard på 56 95 53 30, hvis du vil høre mere om stillingen.

Send ansøgning og CV til ab@steenberg.dk. Fortæl gerne om projekter, du har arbejdet med, og hvilke opgaver du har løst.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega. Tiltrædelse aftaler vi sammen.

Це оголошення від STEENBERGs tegnestue aps arkitekter - ingeniører взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для STEENBERGs tegnestue aps arkitekter - ingeniører? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (15451505)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від STEENBERGs tegnestue aps arkitekter - ingeniører
Відгукнутися на сайті компанії