Pædagogmedhjælper i barselsvikariat søges til Villa Villakulla

Sorø Kommune, Villa Villakulla

З Jobnet
Villa Villakulla er et børnehus beliggende i Sorøs sydlige del, tæt på skov og sø. Villa Villakulla rummer en masse dejlige børn godt fordelt i vuggestue og børnehave, et stort udeareal, samt en mangfoldig gruppe af nærværende og meget dedikerede pædagogiske medarbejdere.

Villa Villakulla er kendetegnet ved et stærkt pædagogisk fokus på kerneopgaven, fælles udvikling samt en prioritering af et miljø der løbende tilpasses for at sikre udviklende læringsmiljøer for alle børn -og alle familier. Villa VillaKulla har succes med en høj grad af inklusion og den opslåede stilling kræver en pædagog der med høj faglighed kan være bevægelig i en hverdag hvor den almene praksis også danner rammen om specialiserede indsatser.

Vi søger en pædagogmedhjælper der vil være med til at understøtte pædagogiske aktiviteter både inde og ude.
Du har hjertet på rette sted og du kan lide at være sammen med børn. Vi har brug for en pædagogmedhjælper der kan skabe ro, være nærværende og vise overskud – selvom der er travlt. Vi ønsker at du hver dag vil gøre dit bedste for understøtte Villa VillaKullas ambitioner om et godt børneliv for alle børn ligesom du er god til at kommunikere positivt både i forhold til kollegaer, børn og forældre.

Hos os kan du regne med at vi støtter dig i at lære nyt. Vi har et stærkt og solidt team der står klar til at støtte og hjælpe dig godt ind i din rolle som pædagogmedhjælper og ind i den særlige vigtige faglighed vi anser småbørns pædagogik for at være.

Villa VillaKulla indgår i Sorø kommunes dynamisk dagtilbudsområde, hvor vi vægter udvikling på tværs af børnehusene højt. Dagtilbud Sorø kommune består af 10 velfungerende daginstitutioner med hver sin profil. I Sorø Kommunes dagtilbud og skoler arbejder vi med 10 pædagogiske pejlemærker, Marte Meo og mentalisering.
Se mere her: https://dagtilbudsoroesyd.aula.dk/

Information og kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til
pædagogisk leder Lonnie Ziebell på telefon 24 87 14 85 eller koordinator Nadja Kamper på telefon 28 72 61 45

Ansøgningsfrist: 19.11. 2026 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 48

Løn og ansættelse:
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

Це оголошення від Sorø Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Sorø Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189994)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Sorø Kommune
Відгукнутися на сайті компанії