Produktionsmedarbejdere til slibe- eller maler afdeling til nat, aften eller fast weekendhold

Medarbejderne ApS

З Jobnet

Vil du arbejde i en produktion, hvor du bruger kroppen, arbejder med kompositmaterialer og kan se resultatet af dit arbejde hver dag?

Vi søger produktionsmedarbejdere til vores kunde Integris Composites A/S i Vissenbjerg som producerer beskyttelse/paneler til bl.a. køretøjer, de er leverandører til førende virksomheder inden for bl.a. luftfarts- og forsvarsindustrien.

Om jobbet

Som produktionsmedarbejder i slibe eller maler afdelingen får du en praktisk hverdag, hvor du sliber og efterbehandler, eller sprøjtemaler kompositpaneler, så de lever op til virksomhedens kvalitetskrav. Du arbejder med emner i forskellige størrelser og skal sikre, at de er klar til videre produktion.

Du bliver en del af et produktionsteam, hvor kvalitet, stabilitet og godt samarbejde betyder noget. Arbejdet er fysisk aktivt, og du skal derfor trives med at stå op og arbejde gennem størstedelen af dagen.

Dine opgaver

  • Slibe og efterbehandle kompositpaneler

  • Sprøjtemaling af paneler

  • Klargøre og bearbejde emner til videre produktion

  • Udføre kvalitetskontrol af eget arbejde

  • Sikre, at emnerne lever op til de fastlagte kvalitetskrav

  • Løse andre forefaldende produktionsopgaver

Hvad vi tilbyder

Du får en grundig oplæring i arbejdsopgaverne og bliver en del af et team, hvor I hjælper hinanden med at holde produktionen i gang. Der er fokus på oplæring, kvalitet, sikkerhed og et godt samarbejde i hverdagen.

En fastansættelse med en startløn på 175 kr i timen og efter 3 måneder stiger du til 195 kr i timen plus + diverse overenskomstmæssige tillæg, pension og fritvalgskonto. Du får desuden mulighed for både faglig og personlig udvikling i en virksomhed i vækst.

Du bliver en del af en virksomhed med et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglighed, humor og godt samarbejde. Her er der fokus på arbejdsglæde og trivsel i hverdagen og på sociale arrangementer, der styrker sammenholdet gennem året.

Arbejdstider

Vi søger medarbejdere til tre faste hold:

  • Fast nathold: mandag til torsdag, kl. 21.25–06.15

  • Fast aftenhold: mandag til torsdag 13.55-22.25

  • Fast weekendhold: lørdag og søndag, kl. 06.00–18.00

Oplæringen foregår på dag- og aftenhold.

Hvem søger vi?

Vi søger dig, der trives med praktisk arbejde, tydelige opgaver og en hverdag, hvor du kan se, hvad du har nået. Du møder stabilt, tager ansvar for dine opgaver og bidrager til, at teamet kan regne med dig i den daglige drift.

Det er nødvendigt, at du:

  • Trives med fysisk arbejde og gentagne opgaver

  • Har sans for kvalitet og detaljer

  • Arbejder omhyggeligt, følger instruktioner og holder fokus på opgaven

  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra produktion eller lignende praktisk arbejde. Har du erfaring med slibning, er det en stor fordel, men det er ikke et krav. Vi oplærer dig i opgaverne, hvis du har den rette indstilling og lyst til at lære.

Det vil derudover være en stor fordel hvis du har epoxy bevis, eller som minimum er indstillet på at tage det snarest efter opstart.

Er det dig?

Hvis du kan se dig selv i et praktisk produktionsjob, hvor kvalitet, samarbejde og fysisk arbejde fylder meget, vil vi gerne høre fra dig. Send dit CV via ansøgningsknappen – vi behandler ansøgninger løbende.

Vil du vide mere?

Skriv til Trine Jørgensen på tjo@medarbejderne, eller ring på 44124986, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Medarbejderne ApS er et veldrevet vikar-og rekrutteringsfirma, som med baggrund i en sund forretningsfilosofi og høj etisk standard er en stærk aktør på det danske marked. 

Vi har mere end 20 års erfaring med vikar- og rekrutteringsløsninger på alle niveauer og sætter en ære i at skabe kontakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Medarbejderne ApS er landsdækkende og repræsenteret med kontorer i Horsens, Fredericia, Viborg, Hjørring, Hobro, Odense, Aabenraa, og Ringsted. Vi har ingen ambition om at blive Danmarks største vikar- og rekrutteringsfirma, men om at være det bedste!

Medarbejderne ApS varetager rekrutteringen på vegne af Integris Composites A/S. Vi hjælper virksomheder og kandidater med at finde det rette match gennem vikar- og rekrutteringsløsninger.

Це оголошення від Medarbejderne ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Medarbejderne ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (32647677)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Medarbejderne ApS
Відгукнутися на сайті компанії