Vil du være med til at styrke sikkerheden for børn i udsatte situationer? Fagcenter Børn og Familie mangler dig i Team Sammen om Sikkerhed.
Kalundborg KommuneKalundborg
I Kalundborg Kommune investerer vi i det specialiserede børn- og ungeområde. Med politisk opbakning opnormerer vi nu med 3 børne- og ungerådgivere:
Én børne- og ungerådgiver til Børneteamet
Én børne- og ungerådgiver til Ungeteamet
Én børne- og ungerådgiver til Handicapteamet
Opnormeringen skal styrke kvaliteten i vores sagsbehandling og skabe bedre rammer for den enkelte rådgivers arbejde gennem lavere sagstal, øget faglig fordybelse og bedre mulighed for kontinuitet og inddragelse i samarbejdet med børnene, de unge og deres familier.
Du skal i din ansøgning tydeligt skrive, hvilket team du søger stillingen i. Du er også velkommen til at angive, hvis du ønsker at komme i betragtning til mere end ét team.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.
Et fagligt fællesskab med høje ambitioner
I Fagcenter Børn og Familie arbejder vi for at skabe de bedste og mest holdbare løsninger sammen med børnene, de unge, deres familier og netværk.
Vi har gennem mange år haft fokus på tidlig indsats, inddragelse og nye metodiske tilgange. Det fundament står vi fortsat på. Samtidig ønsker vi hele tiden at udvikle kvaliteten i vores arbejde og skabe en mere agil sagsbehandling med høj grad af kontinuitet, faglighed og reel inddragelse.
Vi søger derfor nye kollegaer, som deler vores ambitioner for det specialiserede børn- og ungeområde, og som har lyst til at bringe deres faglighed aktivt i spil.
Hos os bliver du ikke kun en del af dit eget team. Du bliver en del af et større arbejdsfællesskab, hvor myndighedsområdet og det udførende område arbejder tæt sammen. Vi bor dør om dør og samarbejder på kryds og tværs, så vi kan skabe sammenhængende, helhedsorienterede og fagligt stærke indsatser omkring den enkelte familie.
Vi har fokus på sammenhængskraft og relationel kapacitet. Det betyder i praksis, at vi er nysgerrige på hinandens perspektiver, bruger hinandens kompetencer og tager fælles ansvar for opgaven.
Vi er et vi.
Tre teams og tre faglige muligheder
Børneteamet
Børneteamet arbejder med børn i alderen 0 til cirka 13 år og deres familier. Som børne- og ungerådgiver får du blandt andet ansvar for at iværksætte og følge op på støttende indsatser og anbringelser efter Barnets Lov.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Børns trivsel, udvikling og behov for støtte
Børnesamtaler og familiesamtaler
Screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser
Udarbejdelse og opfølgning på barnets plan
Iværksættelse og opfølgning på støttende indsatser og anbringelser
Inddragelse af børn, forældre, familier og netværk
Tværprofessionelt samarbejde omkring barnet og familien
Inddragende metoder med fokus på familiens kompetencer og ressourcer
Børneteamet er for dig, der ønsker at arbejde tæt sammen med børn og deres familier, og som har blik for både barnets perspektiv, familiens ressourcer og myndighedsopgavens ansvar.
Ungeteamet
Ungeteamet arbejder med unge fra cirka 13 år og op til 23 år samt deres familier. Her får du mulighed for at følge de unge gennem nogle af de vigtigste overgange i deres liv og være med til at skabe retning, sammenhæng og holdbare løsninger.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Samtaler og samarbejde med unge og deres familier
Screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser
Udarbejdelse og opfølgning på ungeplaner
Iværksættelse og opfølgning på støttende indsatser og anbringelser
Vurdering og iværksættelse af ungestøtte
Inddragelse af den unges familie, netværk og øvrige relationer
Overgange til voksenlivet, uddannelse og beskæftigelse
Tværgående samarbejde med blandt andet Den Kommunale Ungeindsats, Ung og Uddannelse, Voksenspecialenheden, UU-vejledere og civilsamfundstilbud
Ungeteamet er for dig, der brænder for ungeområdet, og som kan balancere myndighedsrollen med en inddragende, vedholdende og udviklingsorienteret tilgang til den unge og familien.
Handicapteamet
Handicapteamet arbejder med børn og unge med nedsat funktionsevne eller langvarige og kroniske lidelser samt deres familier. Teamet arbejder både med handicapkompenserende ydelser og med øvrige støttende indsatser efter Barnets Lov.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser
Rådgivning og samarbejde med børn, unge og deres familier
Afdækning af barnets eller den unges særlige behov for støtte
Målgruppevurderinger og udredningsværktøjet ”Ægget” med afsæt i ICS
Behandling og beregning af handicapkompenserende ydelser efter kapitel 8 i Barnets Lov
Iværksættelse og opfølgning på ydelser, støttende indsatser og anbringelser
Overgange til voksenområdet og samarbejde med blandt andet Voksenspecialteamet og Hjælpemiddelteamet
Inddragelse af børn, unge, forældre og netværk i udviklingen af bæredygtige løsninger
Handicapteamet er for dig, der interesserer dig for myndighedsarbejde på børnehandicapområdet, og som motiveres af at forene høj socialfaglig kvalitet, præcis lovanvendelse og tæt samarbejde med børnene, de unge og deres familier.
Hvem er du?
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og kan se dig selv både som myndighedsudøver og som facilitator for forandring.
Vi forestiller os, at du:
Arbejder systematisk, metodisk og fagligt reflekteret
Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et forpligtende arbejdsfællesskab
Er optaget af Barnets Lov og af lovgivningens muligheder og begrænsninger
Kan skabe tillidsfulde relationer og samtidig stå tydeligt i myndighedsrollen
Har blik for barnets og den unges perspektiv
Kan inddrage børn, unge, familier og netværk aktivt i sagsbehandlingen
Kommunikerer klart, respektfuldt og forståeligt, både mundtligt og skriftligt
Værdsætter tværprofessionelt samarbejde og ser flerfaglighed som en styrke
Bidrager aktivt til et godt, sjovt og energigivende arbejdsmiljø
Har lyst til at udvikle både dig selv, praksis og det socialfaglige område
Erfaring med myndighedsarbejde på børn- og ungeområdet, Barnets Lov, ICS og DUBU er en fordel. Det vigtigste er dog, at du har et stærkt fagligt engagement, er nysgerrig og har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.
En arbejdsplads, der tager faglighed og arbejdsliv alvorligt
Vi har høje ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi ved samtidig, at høj kvalitet kræver ordentlige rammer, faglig støtte og medarbejdere, der trives.
Derfor tilbyder vi blandt andet:
En politisk prioriteret opnormering med fokus på kvalitet og lavere sagstal
Et udvidet og trygt introduktionsprogram
God tid til oplæring og introduktion til opgaverne
Løbende faglig sparring og supervision
Faglig opkvalificering med afsæt i kerneopgaven
En kultur, hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen om opgaverne
En fleksibel firedages arbejdsuge, hvor du løbende kan vælge, om du vil placere din arbejdstid på fire eller fem arbejdsdage. Vi tilbyder desuden hjemmearbejdsdage og flextid og vi anvender i høj grad vores køretid til telefonsamtaler, så ikke en evt. lang transporttid gør det umuligt at blive en del af holdet. Da vi har akutfunktioner, som skal dækkes ind, varsles man 8 fredagsfremmøde om året.
En kommunal sundhedsordning
Et socialt arbejdsfællesskab med plads til både faglige drøftelser, humor og gode grin
Vi arbejder blandt andet med Sikkerhedsplaner og Familierådslagning som understøttelse af det socialfaglige arbejde. Fagcenterets akutte henvendelser om vold og overgreb varetages af det specialiserede team Sammen om Sikkerhed. Det betyder, at rådgiverne ikke indgår i et fast vagtrul, men alene bidrager som bagvagt for eget team enkelte gange om året.
Hos os får du mulighed for at være ambitiøs på børnene og de unges vegne, uden at du skal stå alene med opgaven.
Løn og ansættelsesvilkår
Den overenskomstmæssige startløn er løntrin 35, som pt udgør kr. 35.656,33 kr. pr måned, dertil kommer pension. Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer.
Du bedes sammen med din ansøgning indsende dokumentation for tidligere beskæftigelse og uddannelse.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen i Børneteamet eller Ungeteamet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Schou Hjerlund på telefon 30 55 29 34.
Har du spørgsmål til stillingen i Handicapteamet, er du velkommen til at kontakte leder Cécile Tefack på telefon 21 19 12 00.
Du er også velkommen til at sende en sms med ønske om at blive ringet op.
Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist: 23. november 2026
Samtaler: 25. og 26. november 2026
Ansættelse pr. 1.1.2027.
Husk at skrive tydeligt i din ansøgning, om du søger stillingen i Børneteamet, Ungeteamet eller Handicapteamet. Hvis du ønsker at komme i betragtning til flere af stillingerne, skal du også skrive det.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forhåbentlig byde dig velkommen til et fagligt stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi sammen skaber kontinuitet, kvalitet og nye muligheder for børn, unge og familier.
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Це оголошення від Kalundborg Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Kalundborg Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Kalundborg KommuneKalundborg
Kalundborg KommuneKalundborg
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelserKorsør
Region SjællandSorø
SJF BankHolbæk
Slagelse KommuneKorsør
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…