Skarp projektleder med interesse for informationssikkerhed søges til Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Radio Maintenance - Air Control Wing

З Jobnet
Vær med til at styrke Air Defence Wings informationssikkerhed og bidrag til opbygningen af Danmarks forsvar. Som sikkerhedsrådgiver og akkrediteringsansvarlig får du en central rolle i arbejdet med at godkende Air Defence Wings IT-systemer og sikre, at de lever op til de nødvendige sikkerhedskrav. Du bliver en vigtig del af den proces, der gør det muligt at tage nye systemer sikkert i brug – og dermed en central aktør i arbejdet med at understøtte Flyvevåbnets operative opgaveløsning.

Om os
Du bliver en del af vores Informationssikkerhedselement, der har base på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde. Vi har ansvaret for sikkerheden i både Air Defence Wings enheder i Skalstrup, men også enhederne i Tirstrup ved Århus.

I elementet møder du en bred vifte af medarbejdere med forskellige fagligheder og kompetencer, som sammen løser komplekse opgaver i en organisation, hvor tingene ofte går stærkt. Vi er et professionelt og ambitiøst team, men vi lægger samtidig stor vægt på et godt arbejdsmiljø og stærkt kollegaskab.

Selvom vores opgaver kan være både tidskritiske, komplekse og have stor bevågenhed, skal der være plads til en god tone, et grin i hverdagen og hyggeligt samvær med kollegerne. Vi tror på, at vi løser vores opgaver bedst, når vi både stiller høje krav til hinanden og trives sammen.

Om stillingen
Som projektleder og akkrediteringsansvarlig inden for informationssikkerhed, får du en central rolle i arbejdet med at opretholde og videreudvikle det i forvejen høje niveau inden for informations- og cybersikkerhed i Flyverkommandoen.

En væsentlig del af din opgave er at skabe- og fastholde overblikket over igangværende og kommende IT-certificeringsopgaver inden for myndighedens ansvarsområde. Du bliver dermed ansvarlig for vores interne certificeringsprojekter. Du får derudover en vigtig rolle i den operative prioritering af projekter og opgaver, i samarbejde med andre myndigheder i Forsvarsministeriets koncern.

Du arbejder på tværs af organisationen og får dermed en bred kontaktflade – både internt i Air Defence Wing og med eksterne samarbejdspartnere. Det kræver, at du kan skabe overblik, koordinere selvstændigt og få forskellige fagligheder og interesser til at mødes om en fælles opgave.

Du får mulighed for, at udvikle dine faglige kompetencer undervejs og bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.

Om dig
Du har en kontoruddannelse eller lignende relevant erhvervsfaglig uddannelse. Det afgørende er ikke din titel, rang eller uddannelsesretning. Måske kommer du med en baggrund inden for informationssikkerhed, projektledelse, koordinering eller fra en anden kompleks organisation. Det vigtigste er, at du har lyst til at sætte dig ind i et fagområde, hvor du ikke nødvendigvis har alle svarene fra start, og at du kan navigere sikkert mellem forskellige fagligheder, myndigheder og samarbejdspartnere.

Vi leder efter dig, der kan skabe overblik, tage ansvar og få ting til at ske.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • kan skabe struktur og bevare overblikket, også når der er mange opgaver og interessenter i spil
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for at drive opgaver fremad
  • er god til at koordinere og samarbejde på tværs af fagligheder og myndigheder
  • kan kommunikere klart og skabe gode relationer – også når interesser og prioriteringer er forskellige
  • er nysgerrig og lyst til, at sætte dig ind i informations- og cybersikkerhed
  • har forståelse for, at sikkerhed både handler om processer, teknologi og mennesker.
Kendskab til informationssikkerhed, IT-certificeringer eller eksempelvis ISO 27001 er en fordel, men ikke et krav. Vi vægter dine menneskelige- og samarbejdsmæssige kompetencer højt og forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at lære og udvikle dig i rollen.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte chefen for Informationssikkerhedselementet, Chefkonsulent Mikkel Christiansen på telefon 7285 7663 eller mail adw-s-siki01@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Ansøgningsfristen er 27. November 2026. Samtaler forventes afholdt løbende og senest i ugen efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse 1. Januar 2027.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Air Defence Wing
Air Defence Wing er en ny enhed i Flyvevåbnet med ansvar for Danmarks jordbaserede luftforsvar. Vi opbygger en helt ny kapacitet med udgangspunkt i Flyvestation Skalstrup – tidligere hjemsted for luftforsvar – og følger Flyvevåbnets wingstruktur med grupper for støtte, operation og logistik.

Vores opgave er at planlægge, implementere og drive det jordbaserede luftforsvar og samtidig ansætte og uddanne personellet bag kapaciteten. I de kommende år skal vi etablere både midlertidige og permanente løsninger, og der vil opstå mange spændende karrieremuligheder undervejs.

Це оголошення від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (16287180)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Відгукнутися на сайті компанії