Publikums- og projektkoordinator

Museum Ordrupgaard, Ordrupgaardsamlingen

З Jobnet
Museum Ordrupgaard søger en ambitiøs og alsidig marketing- og kommunikationsmedarbejder, der kan sikre synlighed om museet og vores særudstillinger

Har du styr på både det digitale indhold, kampagneeksekvering og budgetter? Står du selv for at tage fængende billeder og formidle budskaber gennem reels og små videoproduktioner? Har du et øje for aktuelle historier og inddragende kommunikation? Og vil du spille en nøglerolle i den fortsatte forankring af vores nye visuelle identitet? Så er du måske vores nye kollega.



Om jobbet

Vi søger en alsidig og struktureret marketing- og kommunikationsmedarbejder, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af museets mange kommunikationsindsatser. Stillingen er placeret i et spændingsfelt mellem strategisk forankring af vores nye identitet og den daglige, eksekvering af vores kampagner og digitale tilstedeværelse med fokus på engagerende kommunikation.

Du bliver det centrale bindeled i vores daglige drift af digitale kanaler og eksekvering af vores markedsføringskampagner. Vores nyhedsbreve ligger også på dit bord, og du sørger for indhold og de gode historier, ligesom det er dig, der står for at koordinere og vedligeholde vores publikumsrettede tryksager. Din hverdag vil byde på alt fra arbejdet med vores visuelle identitet til at holde styr på budgetter og koordinere tryksager.

Du får stor selvstændighed i opgaveløsningen, men vil arbejde tæt sammen med vores presseansvarlige og formidlingsteamet.



Dine primære opgaver

  • Booking af outdoor og digitale kampagner
  • Levering af materialer til medier i tæt samarbejde med grafiker
  • Løbende foto- og videoopgaver, vedligehold af billed- og mediearkiv
  • Ansvar for budgetstyring og løbende afrapportering på indsatserne
  • Eksekvering af indholdsplaner på sociale medier, web og nyhedsbreve
  • Du har et godt kendskab til CRAFT og opdaterer og vedligeholder ubesværet vores hjemmeside
  • Layout af indhold i tilpassede formater samt versionering af tekster til forskellige målgrupper og kanaler
  • Håndtering og besvarelse af henvendelser på vores sociale medier
  • Ansvar for produktion, lagerføring og distribuering af turismefoldere, brochurer og andet trykt materiale
  • Administrative og praktiske ad hoc-opgaver, der sikrer en flydende hverdag på kontoret


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller formidling – og gerne et par års erfaring fra en anden kulturinstitution.

Vi lægger vægt på følgende egenskaber og erfaringer:

  • Du arbejder struktureret og er en skarp koordinator, der trives med budgetter, deadlines og koordinering med eksterne medier og leverandører
  • Du formår at systematisere arbejdsopgaverne og sætte struktur på de løbende opgaver
  • Du er vant til at arbejde i CMS, nyhedsbrevssystemer og er en erfaren kommunikator på sociale medier
  • Du kan versionere tekster til forskellige kanaler og layoute indhold, så det står knivskarpt
  • Du arbejder struktureret og formår at bevare overblikket – også når der skal håndteres fysiske turismefoldere eller forefaldne opgaver
  • Du værdsætter det gode arbejdsmiljø og bidrager med en positiv tilgang til opgaverne


Hvad vi tilbyder

  • En spændende stilling med mulighed for stor indflydelse på den daglige drift og synlighed
  • Dygtige og engagerede kolleger, der alle brænder for Museum Ordrupgaard
  • 30-37 timer ugentligt
  • En arbejdsplads med en spændende historie, mange publikumsrettede tilbud og gode kolleger


Ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid kan aftales til at være imellem 30 og 37 timer pr. uge.

Din ansættelse sker som fuldmægtig og i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise anmærkningsfri straffeattest og børneattest.

Skæve arbejdstider samt weekend- og aftenarbejde vil forekomme.

Din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via Statens Rekruttering. Tryk på ’Søg jobbet’. Ansøgningsfristen er d. 23. november 2026. Vi forventer at holde førstesamtaler den 25. november og eventuelt anden samtale d. 26. november med henblik på ansættelse 1. februar 2027.



Yderligere oplysninger

Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Gertrud Oelsner pr. mail geroel@ordrupgaard.dk.

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Це оголошення від Museum Ordrupgaard взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Museum Ordrupgaard? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (67117514)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Museum Ordrupgaard
Відгукнутися на сайті компанії