Jurist til Person og Udland– vær med til at løse komplekse skatteretlige problemstillinger

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

З Jobnet
Vil du arbejde med de mest komplekse juridiske problemstillinger i et fagligt stærkt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med principielle personskatteretlige problemstillinger, der har stor samfundsmæssig betydning? Som vores nye kollega kommer du til at arbejde tæt på den samfundsmæssige udvikling og den politiske dagsorden.

Du bliver en del af kontoret Person og Udland i Skattefaglig afdeling, hvor vi har ansvar for behandling af sager vedrørende regler for personbeskatning. Det spænder fra reglerne for beskatning af løn og personalegoder til reglerne om beskatning ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og et andet land.

En væsentlig del af dit arbejde bliver at behandle anmodninger om bindende svar i principielle sager. Der er tale om sager, der fastsætter praksis fremover, og som kan have stor samfundsmæssig og økonomiske betydning. Når du har udarbejdet Skattestyrelsens indstilling i en sag, vil du skulle deltage og svare på spørgsmål, når sagen bliver behandlet i Skatterådet.

Dine arbejdsopgaver – en bred vifte af muligheder
Vi tilbyder dig udfordrende arbejdsopgaver, og du får rig mulighed for at anvende og udbygge din faglighed indenfor personbeskatningen, herunder i til- og fraflytningssituationer. Du vil i høj grad komme til at arbejde med at fastlægge den skatteretlige praksis på personområdet i samarbejde med dygtige og erfarne kollegaer.

Udover betjening af Skatterådet vil du også deltage i lovforberedende arbejde, ligesom du vil medvirke til udarbejdelse af Den juridiske vejledning samt anden information på skatteområdet. I et vist omfang vil du også komme til at indgå i Skattestyrelsens arbejde vedrørende førelse af retssager.

Derudover vil du yde assistance til Skattestyrelsens øvrige medarbejdere, når de støder på vanskelige eller principielle juridiske spørgsmål fx i forbindelse med kontrol.

Du kommer også til at deltage i diverse kontaktudvalg og netværk, ligesom du får mulighed for at undervise dine kolleger i Skattestyrelsen inden for kontorets juridiske fagområde.

Du er løsningsorienteret, engageret og kan håndtere mange interessenter og deadlines
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.jur., cand. merc. jur. eller skatterevisor.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med personskatteret, fx som rådgiver eller skatterevisor. Alternativt kan du have erfaring som juridisk sagsbehandler med stærke juridiske og skriftlige egenskaber.

Du kommer til at arbejde selvstændigt med sager af stor samfundsmæssig og økonomisk betydning, hvor det er vigtigt, at du når frem til et korrekt resultat. Du har altid mulighed for at sparre med dine kollegaer, som har stor erfaring med området. Derfor lægger vi vægt på, at du har gåpåmod og er klar til at arbejde sammen med kollegaer og samarbejdspartnere i og uden for Skattestyrelsen.

For at lykkedes i stillingen, er det vigtigt, at du:

  • formår at formidle kompliceret tekst på en forståelig og tilgængelig måde - både mundtligt og skriftligt
  • har en proaktiv og analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver
  • er initiativrig, arbejdsom og kan bevare overblikket, når der er mange opgaver og korte deadlines
  • er god til at samarbejde og have relationer på tværs af en stor organisation
Din kommende arbejdsplads
Du bliver en del af den Skattefaglige afdeling i Jura. Vi består af syv kontorer, og fungerer som Skattestyrelsens juridiske afdeling på det skattefaglige område.

Vi prioriterer høj faglighed, videndeling og samarbejde, fordi vi ved, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Det er vigtigt for os, at der balance mellem arbejde og fritid. Vi tilbyder derfor fleksible rammer for tilrettelæggelse af arbejdet, som aftales mellem leder og medarbejder.

Det er også vigtigt for os, at der er en uformel omgangstone, hvor der er plads til alle.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket 'Søg stillingen' senest onsdag d. 25. november 2026. Samtaler vil blive holdt snarest derefter. Der kan indgå en logisk test og en personlighedsanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Benedicte Wiberg på tlf. 7237 1691.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi undersøger, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du vil blive ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S., men vi er interesserede i ansøgere fra hele landet - fx til at sidde sammen med vores kollegaer i Aarhus - Lyseng Alle 1.

Це оголошення від Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (19552101)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
Відгукнутися на сайті компанії