Fra Minecraft til svømning – skab trygge stunder med en 9-årig

DUOS A/S

З Jobnet

Kan du bruge fælles interesser til at opbygge en tryg relation? Vi søger dig, der har specialpædagogisk erfaring og vil skabe gode eftermiddage og weekendstunder med en 9-årig dreng.

Om opgaven

Et spil Matador, en tur i svømmehallen eller en cykeltur på jagt efter Pokémon kan være noget af det, I laver sammen. Drengen er glad for både spil og bevægelse, og når han er tryg i relationen, kommer hans humor og lyst til at lave sjov frem.

Du tager imod ham, når han kommer hjem fra skole med taxa, og hjælper ham med at komme i gang med overskuelige og meningsfulde aktiviteter. Nogle dage er der plads til en tur ud, mens andre kan byde på brætspil eller Minecraft derhjemme.

Han har infantil autisme og har brug for struktur, forudsigelighed og tydelig guidning. Han kan have svært ved at fastholde koncentrationen, skifte spor og finde motivation til aktiviteter. Når krav bliver svære for ham, kan han vise modstand og bruge et hårdt sprog. Her skal du bevare roen, møde ham tålmodigt og forebygge konflikter med en Low Arousal-tilgang.

Om dig

Du er gerne uddannet pædagog med erfaring fra specialområdet. Du kan også komme i betragtning som ufaglært, hvis du har særlige kompetencer og erfaring inden for området.

Du har kendskab til autisme og kan omsætte det til tydelige rammer og en rolig hverdag. Du arbejder med Low Arousal og kan tilpasse din guidning, når han har svært ved at komme i gang eller viser modstand.

Du kan tage initiativ til aktiviteter og samtidig give plads til hans tempo. Det er en fordel, hvis du deler nogle af hans interesser og har lyst til både aktive ture og rolige stunder med spil. Humor må gerne være en del af samværet, når relationen er tryg.

Der er hund i hjemmet, som du skal være indstillet på at være omkring.

Arbejdstid

Stillingen er på 43 timer om måneden, fordelt på hverdage og hver anden weekend.

Hverdagsvagterne varer tre timer og ligger fra kl. 13.30 og frem. De konkrete dage aftales med familien.

Weekendvagterne varer tre til fire timer pr. vagt. Der kan være vagter både lørdag og søndag.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 190171

Це оголошення від DUOS A/S взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для DUOS A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (25477154)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від DUOS A/S
Відгукнутися на сайті компанії