Byggefaglig profil til koordinering og styring af byggeprojekter

Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S

З Jobnet

Er du god til at skabe overblik, holde styr på detaljerne og få tingene til at hænge sammen – også når der er mange bolde i luften?

Hos Brdr. Pedersen AS søger vi en kollega, der kan være med til at sikre struktur, fremdrift og kvalitet på vores byggeprojekter.

Du bliver en vigtig del af vores projektorganisation, hvor du både skal hjælpe vores projektledere med den daglige styring af større byggesager og selvstændigt kunne tage ansvaret for mindre byggeopgaver.

Vi vil gerne gøre tingene anderledes
Vi er en entreprenørvirksomhed med en flad organisation, korte beslutningsveje og en uformel omgangstone. Vi udfører hoved- og totalentrepriser, typisk i størrelsesordenen 10–65 mio. kr., og lægger vægt på ordentlighed, faglighed og samarbejde.

Hos os bliver du en del af virksomheden og et hold – ikke bare tilknyttet én bestemt byggeplads i flere år. Vi tilpasser opgaver og ansvar efter de aktuelle sager og den enkeltes kompetencer.

Vi tror på at løse udfordringer i dialog. Når der opstår uoverensstemmelser i et projekt, søger vi afklaring og fælles løsninger med bygherre, rådgivere og underentreprenører frem for automatisk at stille os på bagbenene.

Vi hjælper hinanden, tager ansvar og tror på, at de bedste resultater skabes, når vi arbejder sammen frem for at tænke i traditionelle hierarkier.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Din hverdag bliver varieret, og du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projektledere på forskellige byggesager.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Indhentning, sammenligning og opfølgning på tilbud fra underentreprenører og leverandøreR

  • Udarbejdelse og opfølgning på underentreprisekontrakter og aftaler

  • Koordinering og opfølgning på aktiviteter og fremdrift på byggepladserne

  • At være vores øjne og ører på byggepladsen og sikre, at aftaler bliver fulgt op, også når den projektansvarlige ikke er til stede

  • Selvstændig planlægning og styring af mindre byggeprojekter fra opstart til aflevering

Du skal kunne bevare overblikket, følge op på de løse ender og være den, der er med til at sikre, at tingene bliver gjort – også når hverdagen bliver travl.

 

Det er dig, vi leder efter

Du har erfaring fra byggebranchen og en god forståelse for, hvordan en byggesag fungerer i praksis.

Du kan være uddannet bygningskonstruktør, byggetekniker eller have en håndværksmæssig baggrund kombineret med erfaring fra byggeledelse eller projektkoordinering.

Din uddannelse er ikke afgørende for os.

Vi forestiller os, at du:

  • Er struktureret og god til at skabe orden, også når der sker meget omkring dig

  • Har prøvet eller har lyst til, at have selvstændigt ansvar for mindre byggesager

  • Kan kommunikere klart og ordentligt med både håndværkere, samarbejdspartnere og kollegaer

  • Tager initiativ, følger op og ikke er bange for at tage ansvar

  • Trives med både praktiske opgaver på byggepladsen og administrative opgaver på kontoret.

  • God i Office pakken og kender AutoCAD

 Du behøver ikke kunne alt fra første dag, men vi forventer, at du har en solid byggefaglig forståelse og erfaring nok til at kunne arbejde selvstændigt.

Frihed under ansvar – i praksis
Hos os vægter vi, at arbejdsopgaver og tid hænger sammen, og arbejder derfor efter devisen "frihed under ansvar".

Det betyder, at du i store træk selv planlægger din arbejdstid inden for dine 37 timer pr. uge, naturligvis under hensyntagen til de byggesager og kollegaer, du arbejder sammen med.

Til gengæld får du en arbejdsplads med tillid, indflydelse på din egen hverdag og mulighed for at udvikle dig i takt med de opgaver, du får ansvar for.

Hvor arbejder vi?
Vores projekter ligger primært på Lolland-Falster og Sydsjælland, som udgangspunkt ikke længere nordpå end Næstved/Køge. Vi har udgangspunkt i Nørre Alslev.

Skal vi tage en snak?
Hvis du kan se dig selv i vores tilgang, vil vi gerne høre fra dig – også selv om din nuværende stillingsbetegnelse ikke passer præcist på opslaget.

Send din ansøgning og dit CV til bkl@brdr-p.dk, eller ring til Steffen Jakobsen på 41 38 26 43 for en uformel samtale.

Tiltrædelse efter aftale. Vi ønsker at finde den rette person og tager derfor gerne dialogen løbende.

Це оголошення від Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (38844911)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S
Відгукнутися на сайті компанії