UU-teamet i Ringsted Kommunes Ungeenheden søger en ny kollega
Brænder du for arbejdet med unge og en tværfaglig organisering, der giver mulighed for de håndholdte og skræddersyet indsatser til unge på tværs af beskæftigelse, uddannelse og det sociale område, så er Ungeenheden det rette sted for dig.
Da en af vores uddannelsesvejledere har valgt at søge mod nye opgaver, ønsker vi os en ny kompetent kollega, der kan starte i jobbet senest den 1. januar 2027 – men gerne før.
Stillingen vil indeholde grundskolevejledning på specialområdet, STU- og ungevejledning. Du bliver en del af et team på 4, hvor vi er fagligt ambitiøse, hjælper hinanden, og hvor vi også tager os tid til at være nærværende for hinanden som kolleger.
Hvem er du
- Du har diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning eller er påbegyndt uddannelsen
- Du er god til og kan lide skriftligt arbejde, da det er en væsentlig del af jobbet
- Du er indstillet på tæt samarbejde med de andre fagligheder i Ungeenheden
- Du er en god kollega, der byder ind på den samlede opgaveløsning
- Du kan samarbejde på tværs af fagligheder
- Du er fleksibel og selvstændig i arbejdets tilrettelæggelse
- Du er administrativt stærk og forstår betydningen af dokumentation i dit arbejde
Afdeling
UU Ringsted er forankret i henholdsvis Ringsted Kommunes Skolecenter og Arbejdsmarkeds- og Ungecenter. Vi er 9 vejledere, hvor 5 er ansat i Skolecenteret og 4 i Arbejdsmarkeds- og Ungecenteret. Vi arbejder tæt sammen om den samlede opgaveløsning og er et velfungerende og ambitiøst team. Vores nye kollega bliver ansat i Arbejdsmarkeds- og Ungecenter og skal dele kontor og opgaver med kollegaer, der også varetager uddannelsesvejledningen og specialvejledningen.
Ungeenheden:
Som en del af Arbejdsmarkeds- og Ungecenteret blev Ungeenheden etableret for 15 år siden. Ungeenheden er i dag en specialiseret enhed i Ringsted Kommune, som vi er stolte af, og hvor det tværfaglige samarbejde er en grundlæggende del af vores måde at arbejde på.
Ungeenheden danner rammen om den samlede indsats for unge mellem 15 og 30 år. Vores fælles mål er at understøtte, at flere unge gennemfører en uddannelse eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed får mulighed for at skabe et selvstændigt og meningsfuldt voksenliv, uanset baggrund og opvækstvilkår.
Enheden samler medarbejdere fra flere fagområder, herunder det specialiserede myndighedsområde efter Barnets Lov for unge i alderen 15-18 (23) år, indsatser efter serviceloven for unge mellem 18 og 25 år samt beskæftigelsesindsatsen for unge op til 30 år.
Denne organisering giver et stærkt fundament for en helhedsorienteret indsats, hvor den unges behov og perspektiv er i centrum.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe sammenhængende forløb og gode overgange i de unges liv. Den tværfaglige tilgang gør det muligt hurtigt at samle de rette kompetencer og finde løsninger, der understøtter den enkelte unges udvikling, uddannelse og vej mod beskæftigelse.
Vi tilbyder
- En spændende hverdag, der ikke altid er forudsigelig
- Godt kollegaskab, hvor opgaveløsningen er fælles ansvar
- Sociale arrangementer
- Et selvstændigt job med ansvar og indflydelse på opgaveløsningen
- Flextid med respekt for, at dine opgaver primært ligger i Ungeenhedens åbningstid
Der afholdes ansættelsessamtaler den 26. november 2026.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Це оголошення від Ringsted Kommune взято з Varbi. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Ringsted Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (18957981)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
