Teamkoordinator søges til platformsteam hos Koncern It i Udlændingestyrelsen

Udlændingestyrelsen

З HR-Manager

Udlændingestyrelsen søger en teamkoordinator, der kan skabe struktur, fremdrift og sammenhæng i et team, der arbejder med både udvikling, drift og forvaltning.

 

Om stillingen

Kunne du tænke dig at være med i spændende projekter i Schengen samarbejdet, hvor applikationerne bygges op fra bunden og deployes til en Kubernetes platform på Linux baserede servere? Udlændingestyrelsen har en DevOps baseret udviklingsplatform der skal videreudvikles til at kunne håndtere endnu flere projekter og applikationer.

 

Du får en central rolle i at understøtte teamets daglige arbejde, skabe tydelighed om prioriteringer og sikre, at opgaver bevæger sig fra idé til levering. Du bliver en drivende kraft i teamets samarbejde og arbejdsform og skal være med til at skabe de bedste rammer for både effektiv opgaveløsning og et velfungerende team.

 

Rollen ligger i krydsfeltet mellem teamkoordinering, agile arbejdsformer, prioritering og leverancestyring. Du behøver ikke selv være den, der løser de tekniske opgaver. Det vigtigste er, at du kan forstå konteksten, stille de rigtige spørgsmål, skabe overblik og hjælpe teamet med at træffe gode beslutninger om, hvordan arbejdet organiseres og følges til dørs.

 

Som teamkoordinator i Koncern It’s enhed Platforme og Sikkerhed indgår du i en enhed på 25, hvor du får indflydelse på optimering og applikationsdrift i samarbejde med eksterne leverandører, Statens It og vores forvaltningsteam. Du vil sammen med 8 andre i platformsteamet sørge for løbende udvikling og optimering på DevOps området. I tæt samarbejde og dialog med product management, vil en del af din rolle være at balancere forretningsinitiativer med løbende modernisering og afvikling af teknisk gæld på platformen.

 

Dine arbejdsopgaver

Som teamkoordinator får du en central rolle i at skabe struktur og fremdrift i platformsteamets arbejde. Du arbejder tæt sammen med teamet og de primære aftagere af det platformsprodukt det leverer, og du hjælper med at omsætte behov og strategiske initiativer til konkrete, prioriterede og håndterbare opgaver. Du understøtter teamet i at planlægge og følge op på arbejdet og sikrer, at der er tydelighed om mål, scope, afhængigheder og næste skridt.

 

En vigtig del af rollen er at være med til at udvikle teamets måde at arbejde på. Du skal kunne anvende agile principper pragmatisk og vide, hvornår f.eks. Scrum, Kanban eller en kombination af forskellige praksisser bedst understøtter den type arbejde, teamet står med.

 

Du følger ikke kun op på opgaver og leverancer, men også på teamets samarbejde, belastning og trivsel. Du kan tage fat i de problemer, der bremser teamet, facilitere de nødvendige dialoger og skabe transparens om både fremdrift og udfordringer. Derudover tager du ansvar for teamets løbende kompetenceudvikling og du er med til at skabe overblik over, hvor der er brug for opkvalificering så der ikke opstår kompetencehuller på kritiske teknologi- eller ansvarsområder.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • skabe struktur, overblik og fremdrift i teamets opgaver
  • facilitere teamets planlægning, refinement, prioritering og løbende opfølgning
  • følge op på teamets kapacitet, belastning, samarbejde og trivsel
  • skabe transparens om fremdrift, risiko og forventet levering
  • understøtte en god balance mellem udvikling, drift, forvaltning og løbende forbedringer
  • facilitere dialog mellem teamet, Product Manager, projektledere, forvaltning og øvrige interessenter
  • bidrage til løbende udvikling af teamets arbejdsform, samarbejde og modenhed

 

Om dig

Du er en stærk facilitator og teamcoach, der både kan støtte den enkelte, arbejde med teamets samlede samarbejde og samtidig holde fokus på leverancer. Du er pragmatisk i din tilgang til agile arbejdsformer. Du bruger ikke Scrum eller Kanban som metoder, der skal følges for metodens egen skyld, men vurderer løbende, hvilken arbejdsform der bedst understøtter den konkrete situation, teamets modenhed og den kontekst, teamet arbejder i.

Teamet arbejder med en række teknologier og platformskomponenter, herunder Kubernetes, Linux, Azure DevOps, ArgoCD, Prometheus/Grafana og øvrige komponenter i vores DevOps-platform. Du forventes ikke at være specialist på disse områder. Men det er en stor fordel, hvis du har kendskab til softwareudvikling og/eller arbejdet i et it-driftsteam. Det vigtigste er, at du kan forstå en teknisk kontekst og facilitere samarbejde, prioritering og leverancer i et teknisk team.

Du trives i rollen som den, der skaber struktur, retning og fremdrift i et team. Du har et naturligt blik for, hvad der skal til for at få arbejdet til at flyde, og du er god til at skabe klarhed, når der er mange interesser, afhængigheder og opgaver i spil. Du har en god social energi, som bidrager til god trivsel i teamet i dagligdagen.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • at arbejde med datadrevet forecasting og værdiskabende estimeringspraksisser og kan anvende data fra teamets flow til at skabe et realistisk billede af forventet levering.
  • at anvende ITIL-principper i en hverdag, hvor udvikling, drift og forvaltning hænger tæt sammen.
  • at drive en DevOps kultur og udbredelse af metoder.
  • at sikre praktisk brug af Jira og Confluence til effektiv understøttelse af et teams arbejdsprocesser.
  • at navigere i en politisk styret organisation.

 

Vi tilbyder

Koncern It har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi skal i samarbejde med forretningen sikre, at fagsystemerne udvikles sådan, at myndighedernes krav kan efterleves og implementeres. Koncernen anvender Statens It som driftsleverandør, som har ansvaret for basisinfrastruktur, dvs. levering af netværk, datacenter, servere, standardarbejdspladser osv., mens Koncern It varetager leverandørstyringen af Statens It og andre leverandører.

 

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – meget gerne præget af humor. Du får i Koncern It ca. 90 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. I enheden Platforme og Sikkerhed er vi 25 medarbejdere.

 

Vi er placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv. Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt med en attraktiv fleksibilitets-pakke. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

 

Nysgerrig?

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte it-driftschef, Martin Jørgensen, på e-mail mahj@us.dk eller på telefonnummer 2485 3309. 

 

Søg stillingen  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest 25. november 2026. 

 

Vi forventer at holde to samtalerunder. 1 samtalerne vil finde sted i uge 49, og 2. samtalerne forventes afholdt i uge 50.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

 

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.

 

På flere af koncernens it-systemer er der et højt krav om tilgængelighed. Det kan betyde, at du vil skulle indgå i en vagtordning. Endvidere vil afvikling af servicevinduer på nogle systemer skulle foregå uden for normal arbejdstid.

 

Du skal kunne blive sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

  

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang. 

Це оголошення від Udlændingestyrelsen взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Udlændingestyrelsen? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (77940413)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Udlændingestyrelsen
Відгукнутися на сайті компанії