Teknisk servicemedarbejder til Zealand i Køge

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi

З Jobnet

Er du serviceminded, praktisk anlagt og god til at skabe orden omkring dig? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i teknisk service på Zealand i Køge.

Vi søger en teknisk servicemedarbejder, der har lyst til at tage ansvar for den daglige drift og være med til at skabe gode rammer for vores studerende, undervisere og øvrige medarbejdere.

Om Zealand

Zealand udbyder praksisnære videregående uddannelser på seks lokationer i Region Sjælland: Køge, Roskilde, Næstved, Slagelse, Holbæk og Nykøbing F. Du bliver en del af vores bygningsdriftsteam, hvor vi hjælper hinanden på tværs af lokationerne. Vi lægger vægt på samarbejde, fleksibilitet og frihed under ansvar.

Din rolle

Som teknisk servicemedarbejder får du en vigtig rolle for den daglige drift af vores bygning i Køge. Du er med til at sikre, at bygningen fremstår pæn, indbydende og velfungerende, og at de praktiske opgaver bliver løst i hverdagen. Du får en alsidig arbejdsdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger, undervisere og øvrige medarbejdere.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Dagligt tilsyn med bygningen og sikring af orden og vedligeholdelse.
  • Mindre håndværksmæssige opgaver og praktiske reparationer.
  • Tilsyn med tekniske installationer, herunder ventilation, varme og CTS.
  • Kontakt til og koordinering med eksterne håndværkere og leverandører.
  • Klargøring af lokaler og praktisk hjælp ved arrangementer.
  • Tilsyn med inventar, møbler og fællesarealer.
  • Dagligt og tæt samarbejde med kantinen, hvor du fungerer som praktisk hjælper og sparringspartner i hverdagen.
  • Forefaldende opgaver og hjælp på andre af Zealands lokationer efter behov.

Om dig

Vi søger en kollega, der:

  • Er imødekommende, serviceminded og tager ansvar.
  • Har sans for orden og selv tager initiativ.
  • Kan arbejde selvstændigt og prioritere sine opgaver.
  • Har et godt praktisk håndelag, gerne med en håndværksmæssig baggrund.
  • Har interesse for bygningstekniske installationer.
  • Er fleksibel og trives med forskellige typer opgaver.
  • Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til hverdagen.
  • Har kørekort til personbil.

Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men ikke et krav.

Det tilbyder vi

Du får et alsidigt og selvstændigt job i en organisation med en uformel omgangstone og gode kolleger. Vi arbejder med høj grad af frihed under ansvar, og du får mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag. Du bliver samtidig en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaverne i fællesskab.

Praktiske oplysninger

Arbejdstid: 37 timer om ugen.

Tiltrædelse: 1. februar 2027.
Arbejdssted: Zealand, Lyngvej 21, 4600 Køge. Der kan forekomme opgaver på Zealands øvrige lokationer, hvor en fælles firmabil stilles til rådighed. 

Ansættelsen og aflønning er afhængig af din anciennitet og uddannelsesbaggrund og sker i henhold til den gældende overenskomst med Finansministeriet.

Ansøgningsfrist og samtaler

Send din ansøgning med cv, kopi af uddannelsesbevis samt anden relevant dokumentation via linket nedenfor. Søg allerede i dag og senest 3. december 2026. kl.23.59.  Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 8-10. december 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af bygningsdrift, Khalid Zadran, på telefon 50 76 28 09 eller mail khza@zealand.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Zealand opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge.

Bliv en del af Zealand

På Zealand – Sjællands Erhvervsakademi uddanner vi til job i erhvervslivet med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Zealand har afdelinger i seks byer i Region Sjælland. Læs mere på www.zealand.dk

Це оголошення від Zealand - Sjællands Erhvervsakademi взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Zealand - Sjællands Erhvervsakademi? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (31661471)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
Відгукнутися на сайті компанії