Ambitiøs og engageret studentermedhjælper til Minister- og Ledelsessekretariatet

Kulturministeriet, Departementet

З Jobnet
Brænder du for politik og ministerbetjening, motiveres du af en omskiftelig hverdag, og er du omstillingsparat og tager ansvar for dine opgaver? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Minister- og Ledelsessekretariatet.

Som student i minister- og ledelsessekretariatet får du mulighed for at komme tæt på dagligdagen omkring en minister og få et indblik i livet på Slotsholmen og regeringens politiske arbejde på kulturområdet.

Dine opgaver
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i Kulturministeriets departement, hvor du vil få et indblik i krydsfeltet mellem kulturpolitik og forvaltning. Du vil få erfaring med minister- og direktionsbetjening samt mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver, og du vil udvikle dig både fagligt og personligt. Som studentermedhjælper i kontoret skal du bl.a. bidrage til at:

  • Skabe overblik over og følge op på folketingsspørgsmål
  • Sikre det løbende overblik over ministerens mange invitationer og aktiviteter
  • Understøtte sekretariatets øvrige medarbejdere med mødeforberedelse samt diverse administrative opgaver
  • Løse ad hoc-opgaver for minister- og ledelsessekretariatet
Om dig
Vi forestiller os, at du er godt i gang med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse. Vi ser gerne, at du er i gang med det sidste år på din bacheloruddannelse eller lige er begyndt på din kandidatuddannelse. Vi forestiller os desuden, at du:

  • Er processtærk og god til at skabe overblik
  • Har kendskab til Excel
  • Kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt
  • Trives med både rutineopgaver og med at drive egne projekter og følge dem til dørs
  • Er grundig og har styr på detaljerne
  • Er fleksibel og har mod på at løse nye opgaver, når der er behov for det
  • Er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at lære noget nyt
  • Er åben og imødekommende
Kulturministeriet som arbejdsplads
Du vil blive en del af en arbejdsplads, der organiserer sig efter de politiske mål og arbejder aktivt for at nå dem. I ministeriet arbejder vi dynamisk med vores interne organisering, så vi kan levere hurtigt og effektivt. Du vil få en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere løsninger, som står på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag.

Vi prioriterer din udvikling
Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med et højt ambitionsniveau. Vi er optaget af at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder. Vi tilbyder bl.a. faglige inspirationsoplæg, sparring med erfarne kollegaer, ligesom du bliver en del af et stærkt studenterfællesskab, som er med til at sikre faglig og personlig udvikling.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og dine eksamener.

Arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København K.

Forventet tiltrædelse er 1. januar 2027 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chef for Minister-og Ledelsessekretariatet Charlotte Avnsted på telefon 21 33 12 09 eller på mail chav@kum.dk.

Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-partner Anne Sofie Eilertsen på telefon 21 74 65 59 eller på mail ane@kum.dk.

Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.

Ansøgning
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul senest onsdag den 23. november 2026. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.
Du bedes vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbeviser og evt. andre relevante bilag.

Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 48.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Це оголошення від Kulturministeriet, Departementet взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Kulturministeriet, Departementet? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (67855019)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Kulturministeriet, Departementet
Відгукнутися на сайті компанії