Udbudskonsulent til Boligforeningen AAB
Hos AAB får du ansvar for udbud og aftaler, der har betydning for den daglige drift i vores 115 boligafdelinger. Du bruger din erfaring med EU-udbud, jura og forhandling til at forme aftalerne i tæt samarbejde med dem, der skal bruge dem. Du får ansvar for både at indgå aftalerne og følge dem i den daglige drift – i tæt dialog med leverandørerne.
Som udbudskonsulent får du en bred rolle i krydsfeltet mellem udbud, jura, kontrakter og forhandling. Du kommer tæt på både driften, boligafdelingerne og leverandørerne og følger udbudsprocessen hele vejen fra den indledende behovsafdækning til implementering og opfølgning. Kort sagt holder du udbuddet i hånden fra A til Z.
Dine opgaver
I Udbud & Forhandling får du et stort ansvar og arbejder tæt sammen med forskellige dele af organisationen. Du omsætter behov til løsninger, der både er juridisk velfunderede og fungerer i praksis, samtidig med at du har dine kolleger tæt på til faglig sparring og vidensdeling.
- Du gennemfører EU-udbud og tilbudsindhentninger på vare- og tjenesteydelsesområdet på tværs af AAB’s 115 boligafdelinger.
- Du forhandler og genforhandler kontrakter og samhandelsaftaler og er med til at sikre attraktive og anvendelige aftaler.
- Du følger op på kontrakter og leverancer gennem kvalitetskontrol og løbende dialog med leverandørerne og håndterer eventuelle afvigelser.
- Du rådgiver og sparrer med driftsansvarlige og afdelingsbestyrelser om udbud, indkøb, kontrakter og forhandling.
- Du sikrer, at udbud og indkøb gennemføres inden for de gældende udbudsretlige rammer og holder dig ajour med udviklingen på området.
Dit arbejde slutter ikke, når kontrakten er underskrevet. Du følger aftalerne i praksis og bruger erfaringerne herfra til at udvikle og forbedre vores udbud og aftaler med fokus på både økonomi, samarbejde og kvalitet.
Din erfaring og faglighed
Du har en relevant akademisk baggrund og solid praktisk erfaring med EU-udbud, som gør dig i stand til at håndtere udbudsprocesser selvstændigt og navigere sikkert i juridiske og kontraktuelle problemstillinger.
Du er udadvendt og imødekommende og trives i en rolle med mange kontaktflader, hvor du samarbejder naturligt med både kolleger, driftsansvarlige, afdelingsbestyrelser og leverandører. Du kommunikerer klart og effektivt på alle niveauer i organisationen og formår med en tillidsvækkende og samarbejdsorienteret tilgang at navigere mellem interne og eksterne interessenter.
Samtidig er du nysgerrig på organisationen og har lyst til at lære vores processer og modeller at kende. Du er interesseret i at forstå driftens behov og vores eksisterende praksis og bringer på den baggrund din egen erfaring og faglighed i spil i den videre udvikling af vores udbud og indkøb.
Derfor AAB
Hos AAB bliver du en del af et mindre team, hvor der allerede er et solidt fundament for arbejdet med udbud og forhandling. Vi sikrer, at du får en god introduktion til vores arbejdsgange og organisation, samtidig med at du får mulighed for at bringe din egen erfaring og faglighed i spil og bidrage med nye perspektiver.
Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor der også er plads til humor og et godt kollegialt fællesskab. Du får samtidig gode muligheder for faglig udvikling gennem kompetenceudvikling, netværksdeltagelse og løbende sparring.
Søg stillingen
Send os din ansøgning og dit CV via knappen "Søg stillingen" senest den 23. november 2026. Fortæl os, hvad der tiltrækker dig ved rollen, og hvordan du vil bruge din erfaring hos AAB.
Du kan høre mere om stillingen hos Udbudskonsulent, Rebecca Eriksson på 33 76 04 91.
Це оголошення від AAB взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для AAB? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає