HR Student Assistant

Weibel Scientific A/S

З HR-Manager

Er du struktureret, nysgerrig og klar på at få praktisk erfaring med HR?

Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst og engageret HR-team, hvor du får mulighed for at arbejde bredt med HR, data, kommunikation og processer? Er du skarp på detaljen, god til at skabe overblik og trives du med en hverdag, hvor opgaverne varierer?

Så er stillingen som vores nye studentermedhjælper i HR måske noget for dig.

Weibel er en veletableret og ambitiøs virksomhed, der producerer højteknologiske radarsystemer til kunder over det meste af verden. I Weibel varetager vi alle led i produkternes tilblivelse, lige fra salg til udvikling og produktion. Derfor er diversiteten i vores organisation stor, og du får mulighed for at opleve HR-arbejdet i en dynamisk organisation i vækst.

 

En alsidig hverdag med HR, data og kommunikation

Som studentermedhjælper bliver du en del af den daglige HR-drift og en vigtig hjælpende hånd i vores team. Du får en bred opgaveportefølje, der spænder fra administration og data til kommunikation, koordinering og løbende forbedring af vores HR-processer.

Du skal derfor trives med variation og have lyst til at tage fat, hvor behovet opstår. Nogle opgaver vil være faste og tilbagevendende, mens andre vil give dig mulighed for at arbejde mere projektorienteret og tage selvstændigt ansvar.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Vedligeholdelse af HR Dashboards og fraværsdata
  • Opdatering af organisationsdiagrammer
  • Bidrage til intern kommunikation på vores indhold på vores intranet
  • Planlægning og kommunikation omkring interne arrangementer
  • Praktisk koordinering i forbindelse med onboarding af nye medarbejdere
  • Udarbejdelse og opdatering af HR-materialer, FAQ’er og procesbeskrivelser
  • Diverse HR-opgaver, hvor teamet har brug for en ekstra hånd

Derudover får du mulighed for at bidrage til mindre projekter inden for blandt andet procesoptimering, automatisering, dataanalyse, rapportering samt AI- og digitaliseringsinitiativer.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har lyst til at omsætte din teoretiske viden til praksis.

Du behøver ikke at kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, struktureret og har lyst til at lære. Du tager ansvar for dine opgaver, følger dem til dørs og er ikke bange for at tage fat, når noget skal løses.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Arbejder struktureret og har et godt blik for detaljer
  • Er selvstændig, initiativrig og tager ansvar
  • Kan holde overblik over flere forskellige opgaver samtidig
  • Har gode Excel-kompetencer og forståelse for data
  • Har flair for kommunikation og skriftlig formidling på både dansk og engelsk
  • Har interesse for HR-processer og administrative arbejdsgange
  • Er god til at se sammenhænge og tænke på tværs
  • Trives med både faste driftsopgaver og mere udviklingsorienterede opgaver

Har du samtidig en kreativ sans og erfaring med f.eks. Canva, SharePoint, Visio, PowerPoint eller intranetindhold, er det et stort plus.

Måske læser du på CBS, ITU eller noget helt tredje. Det vigtigste er ikke den præcise uddannelsesretning, men at du interesserer dig for krydsfeltet mellem mennesker, HR, data og teknologi og har lyst til at omsætte det til løsninger i praksis.

 

Vores team

Du bliver en del af et engageret HR-team med forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Fælles for os er, at vi sætter en ære i at levere HR-løsninger af høj kvalitet til tiden og med omtanke. Vi prioriterer åbenhed, samarbejde og hjælpsomhed højt og tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.

Hos os får du mulighed for at komme tæt på HR-arbejdet i praksis og opbygge erfaring på tværs af HR Operations, kommunikation, data og udviklingsopgaver.

Dit primære arbejdssted vil være på Weibels hovedkontor i Allerød.

 

Tag del i succesen

I Weibel spiller HR en vigtig rolle i at understøtte organisationens fortsatte vækst. Som studentermedhjælper bliver du en del af det arbejde og får mulighed for både at understøtte den daglige drift og bidrage til, hvordan vi løbende udvikler vores HR-processer.

Vi søger dig, der har lyst til at lære, tage ansvar og bidrage med nye perspektiver. Til gengæld får du en hverdag med varierede opgaver, tæt faglig sparring og mulighed for gradvist at få mere ansvar.

 

Ansøgning og kontakt

Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte HR Operations Manager, Ditte Lodberg på +45 20 56 80 38.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2026.

Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for ansættelse, at du har ren straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Це оголошення від Weibel Scientific A/S взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Weibel Scientific A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (80609515)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Weibel Scientific A/S
Відгукнутися на сайті компанії